Top 5 Kbh: Kendt smørrebrødsrestaurant i toppen

thumb image

Hos DinnerBooking er vores gæster rigtig glade for at gå ud at spise, og de anmelder gerne oplevelsen bagefter uden at lægge skjul på hverken høflige reprimander eller stor begejstring. Her kan du se de fem københavnske restauranter, som fik flest roser i september.

Top 5 København

  1. Restaurant Ida Davidsen, København K
  2. Geranium, København Ø
  3. RADIO, København V
  4. Kong Hans Kælder, København K
  5. La Buca degli Artisti, Vanløse

Så meget mere end rundtenommer med pålæg

…Det er smørrebrødet i hvert fald hos Restaurant Ida Davidsen i Store Kongensgade. Den københavnske frontløber indenfor smørrebrødsgenren har indtaget en solid førsteplads blandt gæsterne. Stedet har været i familiens hænder i hele fem generationer, og restauranten bærer derfor noget af en arv med sig. De ved en hel del om, hvordan et godt stykke mad skal smage, og dét har gæsterne bidt mærke i.

“Normalt er jeg ikke til rugbrødsmadder, men jeg elsker mine besøg hos Ida Davidsen.
Man kan smage at der kræses om maden, og hvis man har specielle ønsker så siger man bare til og vupti så får man det ønskede serveret. Servicen er super fantastisk.”


Book på Restaurant Ida Davidsen ➤

Velkendte ansigter fra Michelin Guiden

På listens anden-, tredje- og fjerdeplads ligger tre velkendte navne i Michelin-verdenen. Geranium, RADIO og Kong Hans Kælder.

Geranium har til huse på  8. etage i Fælledparken midt i København. Herfra har man som gæst en drømmende udsigt over parkens trækroner og byens grønne kobbertage. I køkkenet står Rasmus Kofoed og lader kreativiteten få frie tøjler, når han udforsker spændingsfeltet mellem det urbane og det naturlige. En strategi som har belønnet Geranium med hele tre velfortjente Michelinstjerner – og meget tyder på, at gæsterne er enige.


Book på Geranium ➤

12 menuer på 12 måneder

På fjerdepladsen ligger RADIO, som har været repræsenteret i Michelinguiden siden 2015, hvor de har fået tildelt titlen “Michelin Plate”, som gives for god madlavning. Lokalet er gennemsyret af en uformel, urban stemning, som kommer i følgeskab med en spændende menu, som skifter 12 gange i løbet af året. På den måde får du præsenteret alle årstidernes mange nuancer, og hvert besøg på RADIO er en ny oplevelse.


Book på RADIO ➤

Velsmag og godt værtskab

Kong Hans Kælder er Danmarks ældste gourmetrestaurant, der har til huse i Københavns gamle kælder i Vingårdstræde. Senest i 2020 vandt restauranten en Michelinstjerne, og den lever de op til hver dag.

Velsmag og godt værtskab er hemmeligheden bag en sublim spiseoplevelse på Kong Hans Kælder. Her kan du forvente opmærksomme tjenere med hovedet fuld af viden om vin og mad, og du kan forvente en stemning uden lige i kælderen på en af Københavns ældste bygninger.


Book på Kong Hans Kælder ➤

Autentisk italiensk på femtepladsen

La Buca degli Artisti betyder kunstnerens hule, og navnet er mindst lige så italiensk som resten af stedet. La Buca har ligget på Godthåbsvej 209 siden 1988, hvor et italiensk par kastede sig over restauratørdrømmen. I dag er det sønnen Guido Lolli, der driver stedet, og her serveres den autensiske italienske mad – helt som mama laver den.

Menukortet er skabt ud fra devisen om, at less is more, og måske détnetop er den gyldne opskrift på gæsternes anerkendelse. Udover maden fremhæver de også betjeningen:

“Det er altid en fantastisk kulinarisk oplevelse at spise på La Buca. Personalet er søde og dygtige og både mad og vin er helt i top.”


Book på La Buca ➤

You may also like...