Nyd lækre retter med trøffel til VinterGourmet

thumb image

Trøflen er en delikatesse, som bare smager utroligt lækkert i et utal af retter. Hvis din mund også løber i vand ved tanken om den aromatiske smag, så burde du tjekke disse restauranter ud, hvor den indgår som en del af VinterGourmet-meuen.

Mmmh trøfler, de er altså bare et lækkert supplement til næsten hver en ret, man spiser. Hvad end det er trøffelolie hældt udover en stracciatella eller lidt sort trøffel revet over en cremet pastaret eller risotto. Den underjordiske, knoldede svamp, som også bliver kaldt den sorte diamant, er en sand delikatesse, hvis aromatiske duft får ens mundtøj til at løbe i vand.

Den eksklusive svamp har en fuldstændig unik smag og kan løfte en ret med himmelskridt. Derfor har vi samlet en liste over de restauranter, som har retter med trøfler på menukortet til årets VinterGourmet.


Sjælland


8-Tallet

8-tallet. Trøffel
Foto: 8-Tallet

Trænger du til et pusterum fra hovedstadens trafikkaos, larm og støj, og har du lyst til at kombinere roen med en udsøgt smagsoplevelse? Så er Café 8Tallet i Ørestad det helt ideelle sted at tage hen. Med en smuk udsigt til vandet kan du her nyde en lækker menu, hvor du blandt andet vil få serveret helstegt oksefilet, pommes fondant, farvede gulerødder, friterede jordskokker og trøffelsauce.

Hvor: Richard Mortensens Vej 81 A, 2300 København S
Pris for frokost: 255 kr. pr. person (+gebyr)
Pris for aftensmad: 275 kr. pr. person (+gebyr)

Feed Bistro

Feed Bistro. Trøffel.
Foto: Feed Bistro

Feed Bistro har nok Københavns mest centrale adresse på Vesterbrogade lige mellem Rådhuspladsen og Tivoli. Her kan du sætte dig til bords og mærke den eksklusive Feed-stemning, deres gode vine og spændende cocktails – og selvfølgelig deres overdådige VinterGourmet-menu. Her vil du blive introduceret til delikate serveringer, som blandt andet lyder på Wagyu striploin carpaccio, trøffel og æggeblomme, og Wagyu, hummer og caviar dog.

Hvor: Vesterbrogade 1p, 1620 København V
Pris VinterGourmet//Wagyu event: 1695 kr. pr. person (+gebyr)
Pris VinterGourmet//Valentines Day: 695 kr. pr. person (+gebyr)

Green Room Restaurant & Bar

The Green Room Restaurant & Bar. Trøffel
Foto: The Green Room Restaurant & Bar

På Scandic Falkoner Hotel ligger det elegante Green Room. Her vil passionerede tjenere varte dig op og sørge for, at du og dit selskab intet skal mangle. Køkkenet er signeret dansk bistro-stil, hvor dedikerede kokke tager afsæt i bæredygtige råvarer af høj karat. Til VinterGourmet vil du kunne spise dig mæt i kalvefilet med savoykål, Karl Johan duxelles, jordskokker, Merlot jus og trøffel – og det er endda kun hovedretten.

Hvor: Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg
Pris: 285 kr. pr. person (+gebyr)

Peder Oxe

Peder Oxe
Foto: Camillahey.dk // Peder Oxe

På Peder Oxe er indretningen simpel, klassisk og stilren med hvide duge på bordene, lyse vægge og klassiske kunstværker. Når den danske vinterkulde bider, tændes der op i den åbne pejs indenfor, så den hyggelige vinterstemning spreder sig til alle kælderen kroge og kanter. Derfor er dette sted også oplagt at besøger til VinterGourmet, hvor dig og dit selskab kan varme jer indenfor i de hyggelige rammer. Menuen står blandt andet på varmrøget laks med rygeostecreme og en vildtgryde med vintergrøntsager, trøffel, tyttebær og knuste kartofler. Hvis maven kan holde til mere, serverer de afslutningsvis deres lækre chokoladekage med nougatmousse på sprød nøddebund.

Hvor: Gråbrødretorv 11
Pris: 300 kr. pr. person (+gebyr)

Restaurant Tight

Restaurant Tight. Trøffel.
Foto: Restaurant Tight

Restaurant Tight ligger i en historisk bygning på Hyskenstræde i det centrale København. Her bliver du mødt af et udadvendt, kyndigt og venligt personale, der gør deres ypperste for at få dig til at føle dig hjemme. I køkkenet brillerer de nordiske retter med inspiration fra de varme himmelstrøg, hvor du til VinterGourmet kan smage på lækre retter såsom jomfruhummerbisque, ørredrogn, kulmule samt kalvemørbrad, sherrysauce med vintertrøffel, kalvebacon, braisseret porre, pommes dauphinoise og ristede østershatte.

Hvor: Hyskenstræde 10, 1207 København K
Pris: 285 kr. pr. person (+gebyr).

SILO

SILO. Trøffel
Foto: SILO

SILO åbner dørene op til et brag af en gourmetoplevelse i uge 7 til VinterGourmet. Når du og dit selskab ankommer, vil I blive budt varmt velkommen af restaurantens venlige og kompetente tjener-team. Ved ankomst vil I få serveret et glas bobler samt lidt lækre snacks bestående af ceviche af helleflynder, coppa og sprødt kyllingeskind, som I kan nyde på højde med den skønne udsigt fra restauranten, som er beliggende på 17.sal.

Efterfølgende får I serveret en overdådig 4-retters menu, der består af rimmet kammusling med tomater, svamperavioli med trøffel, flat iron steak med bagte gulerødder og sherrysauce og til sidst rundes aftenen af med Silos chokoladedessert.

Hvor: Helsinkigade 29, 17. sal, 2150 Nordhavn
Pris: 595 kr pr. person (+gebyr)

Darling Bistro & Bar

Foto: Darling Bistro & Bar

Hos Darling er der heller ikke sparet på den eksklusive spise. Udover at hovedretten kommer med en smagfuld trøffelsauce, kan du også tilkøbe friskrevet trøffel, hvis du har appetit på mere.

Forretten består af røget hellefisk med rygeost, radise, malt og dild. Hovedretten byder på oksecuvette med Pommes Anna, grønkål og trøffelsauce. til dessert står den på citronmåne, crème anglaise, citron og muscovadois.


Pris: 249 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Ved Stranden 18C, 1061 København K


Tilkøb til forret: 5 gr Royal Baerii Caviar: 79 kr.

Tilkøb til hovedret: Stegt foie gras: 69 kr. pr. person // Friskrevet trøffel: 79 kr. pr. person // Stegt foie gras og friskrevet trøffel: 135 kr. pr. person

Restaurant Igiganti

Foto: Restaurant Igiganti

På hjørnet af Frisegade i Nykøbing Falster ligger den fine italienske restaurant Igiganti, hvor gæster kan hygge i stemningsprægede lokaler. Her byder menukortet på traditionelle italienske, hjemmelavede retter. 

Til VinterGourmet serverer de en lækker 4-retters menu med laksetatar, risotto med vilde svampe samt trøffelolie, grillet oksemørbrad og chokoladefondant med creme anglaise.

Hvor: Frisegade 10, 4800 Nykøbing F
Pris: 329 kr. pr. person (+gebyr)


Fyn


Restaurant Vår

Restaurant Vår
Foto: Restaurant Vår

Restaurant Vår er en lille, intim restaurant, hvor du udelukkende vil kunne opleve retter, der er kreeret af gode kvalitetsråvarer fra lokalområdet. Den populære restaurant åbnede i 2017, og allerede et år efter blev den nævnt i Michelins White Guide – så her kan du altså godt forvente en god madoplevelse for dine penge. Til VinterGourmet har de forberedt seks serveringer, hvor du blandt andet vil smage på lækkerier såsom grillet vagtel, løg, sennepsfrø og rødbeder, og rød malkeko, pithivier, trøffel og kålrabi.

Hvor: Asylgade 7, 5000 Odense C
Pris: 550 kr. pr. person (+gebyr)


Jylland


Restaurant Michael D

Restaurant Michael D. Trøffel
Foto: Restaurant Michael D

Papirfabrikken Hotels egen restaurant, Michael D, byder på hæderkronet VinterGourmet med fem retter med afsæt i sæsonens råvarer. Her er deres mål at udfordre dig gastronomisk samt give dig en uforglemmelig smagsoplevelse, som vil sidde i dig længe efter, du har lagt bestikket. Deres VinterGourmet-menu byder blandt andet på yderst lækre gnocchi med trøffel og østershatte.

Hvor: Papirfabrikken 12, 8600 Silkeborg
Pris: 5-retters til 350 kr. pr. person (+gebyr)

You may also like...