Meyers i Lyngby: Besøg populært spisehus med lokalt menukort

thumb image
Foto: Meyers Spisehus Lyngby

Meyers Spisehus i Lyngby serverer lokale specialiteter fra morgen til aften og byder på fremragende events, der kan nydes sammen med deres legendariske flæskestegssandwich.

For lidt over ti år siden satte Claus Meyer alt ind på at skabe et samlingspunkt, der forener lokale smagsoplevelser med kulturelt samvær. Det blev startskuddet til Meyers Spisehus, der siden 2012 har delt lokale råvarer og ærlig madlavning med by og omegn.

Ingen snobberi her – derimod føles det som at besøge en god vens hjem, hvor god mad er i centrum, og stemningen er afslappet.

Mad til alle tider på dagen

Hos Meyers Spisehus kan gæsterne ankomme fra kl. 11 til højbelagt smørrebrød eller pizzaer fra den brændefyrede stenovn. Priserne er ligeså appetitvækkende som retterne, der starter fra 100 kr. for en lækker kartoffelmad med pebermayonnaise, palmekål og kartoffelchips.

Der er også en anden særlig fætter, der hitter blandt gæsterne.

Meyers legendariske flæskestegssandwich, høster masser af roser fra gæsterne, lavet med saftig Duroc-gris fra Ladegaard, friske æbler og rødkål, er også et besøg værd til 145 kr.

Sprød svær, friskbagt bolle og kombinationen af surt, salt og sødt. Ren umami.

Når weekenden rammer, byder Meyers Spisehus på brunch med valg mellem 5 eller 7 små retter fra 155 kr., der omfatter alt det bedste fra marken, mejeriet og bageriet. Avokado med chili-lime-vinaigrette, rødbedehummus med syltede løg, chiagrød og meget andet.

Her åbner spisehuset allerede fra kl. 10 om søndagen. Så er dagen startet med manér.

Kom til samtalekøkken med kendte personligheder

Meyers Spisehus byder også på en række skønne events. Hver måned kan du opleve alt fra pizzabanko, drag-banko med Miss OTB og gratis morgenløb til de morgenfriske, som rundes af med lune boller og kaffe.

Kom til ”Samtalekøkken” med Claus Meyer. Her åbner dørene for prominente gæster til en samtale om stort og småt. Oplev radio- og tv-vært Mads Steffensen, krimidronningen Sara Blædel, tv-darling Linse Kessler, molekylærbiologi-forsker og forfatter af bestselleren ”Gopler ældes baglæns”, Nicklas Brendborg og mange andre.

Stor anbefaling herfra: Se alle events for 2024!

Oplev Meyers gourmet til DinnerDays

Besøg Meyers Spisehus til gourmetfestivalen DinnerDays, der finder sted i vinterferien i uge 7. Her kan gæster spise smagfulde menuer, specielt sammensat af landets bedste spisesteder til lejligheden. Priserne starter fra kun 245 kr. (+gebyr).
 
Til DinnerDays kan gæster spise en lækker aftenmenu hos Meyers Spisehus bestående af:

  • Terrine af gris og kalv med pistacie, trøffel, sennepsmayo og frisésalat
  • Torsk med kartoffelpuré, sauteret porre og spinat, cremet fiskesauce og kaviar
  • Creme brulé med æblesorbet og citronskal

Pris: 440 kr. (+gebyr)

Du kan også spise deres lækre smørrebrød til frokost – her består menuen af:

  • Smørrebrød med fiskefilet, hjemmerørt remoulade og citron
  • Smørrebrød med hønsesalat, syltede bøgehatte og sprød bacon
  • Gammeldags æblekage med flødeskum og ribsgelé

Pris: 245 kr. (+gebyr)

Men skynd dig, der er et begrænset antal billetter til salg!

Du finder Meyers Spisehus Lyngby ved Handelstorvet 10 i Kongens Lyngby.

You may also like...