Aarhus: Her kan du spise sankthansaften

thumb image
Foto: Tivoli Friheden

Den 23. juni samles vi igen til midsommerviser med dem, vi har kær. Start fejringen i Aarhus med en god bid mad på en af byens restauranter, og slut sankthansaften af med fællessang og bål.

Er du i tvivl om, hvor du skal fejre sankthansaften i år? Vi guider dig gennem udvalget af begivenheder i Aarhus, der skaber rammerne for en mindeværdig sankthansaften.

Her kan du se vores bedste forslag til, hvor du kan nyde en god sankthansmiddag, inden midsommeren skal synges ind.

Bål og middag på Institut for X

Institut for (x), tæt på Godsbanen, danner rammerne for en hyggelig sankthansaften, hvor de tænder bålet, når mørket bryder frem. Her kan du i løbet af aftenen se ildshow, høre masser af afrikanske trommerytmer og synge midsommervise, alt imens der er billig bar og godt selskab. 

Vælger du at fejre midsommeren på Institut for (x), er det oplagt at slå vejen forbi spisestedet GODS til en bid mad forinden.

Her kan du få enkle og velsmagende retter lavet på så mange danske råvarer som muligt. Mums!

Hvor: Spisestedet GODS: Karen Wegeners Gade 8 // Institut for (x): Exners Plads 9
Hvornår: 23. juni

Sankthanshygge i Tivoli Friheden hele dagen

Tivoli Friheden fejrer traditionen tro Sankthans igen i år.

Begynd dagen med et besøg i parken, der byder på sjov for alle aldre. Om aftenen vil borgmester Jacob Bundsgaard holde årets tale, der vil blive fyret op under et stort sankthansbål, og arrangementet sluttes af med en magisk koncert med Luftens Helte.

Vælger du at fejre midsommeren i Tivoli Friheden, er det oplagt at slå vejen forbi parkens mange restauranter til en bid mad forinden.

Her ligger både Restaurant Terrassen, Restaurant Backstage, Restaurant Madscenen, Café Skovpavillonen og Restaurant SPIS. Alle restauranter er familievenlige spisesteder, som rummer et menukort, der tilkommer de fleste små og store munde.

Program:
20.00: Tale med borgmester Anders Winnerskjold ved Svanesøen
20.10: Sankthansbålet tændes på Svanesøen
20.30: Luftens Helte giver koncert på scenen

Hvor: Skovbrynet 5, 8000 Aarhus
Hvornår: 23. juni // Bålet tændes kl. 20.10
Pris: 175kr. pr. person for entré. Fri entré for børn under 90 cm

Middag på Atelier 33 før bål i Skanseparken

Er du mere til park-hygge er sankthans i Skanseparken i Aarhus et oplagt valg. Her vil der være mulighed for at lave snobrød, fællessang og båltale, der skaber et stemningsfuldt højdepunkt, når flammerne tændes og midsommernatten lyses op.

Inden du finder tæppet frem og slår dig ned i græsset, kan du starte aftenen med middag på Atelier 33, som ligger kun få minutters gang fra parken. Restauranten byder på franske favoritter og sæsonens råvarer i elegante omgivelser.

Mæt og glad kan du spadsere den korte tur hen mod sankthansbålet og nyde en aften fyldt med varme, sang og sommerstemning midt i byen.

Hvor: Atelier 33:M.P. Bruuns Gade 33 // Skanseparken: Frederiksbjerg
Hvornår: 23. juni // Fra kl. 17

Sankthansfest med bål på vandet

Sankthansaften i Aarhus kan også tilbringes på Aarhus Ø, hvor der vil være bål på vandet. Her vil der være fuld smæk på hyggen og midsommerstemningen, når Kystpromenaden forvandles til et festligt samlingspunkt.

Inden arrangementet kan du ta’ familien, vennerne eller kæresten under armen, og spise lækkert mad på en af Aarhus Ø’s mange restauranter.

Tag eksempelvis på Piccolo Aarhus Ø og nyd et bredt udvalg af italienske lækkerier, såsom sprødepizzaer eller frisklavet pasta – perfekt som optakt til en aften i sommerens tegn.

Hvor: Piccolo Aarhus Ø: Irma Pedersens Gade 82 // Aarhus Internationale Sejlsportscenter: Esther Aggebos Gade 80A
Hvornår: 23. juni

Sankthansmiddag i første parket til Egå Marina

Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af din sankthansaften, kan du invitere din kæreste, ven eller en helt tredje på en lille smuttur ud af byen og lægge vejen forbi Havrum.

Restauranten inviterer på en sankthansaften fyldt med smag, stemning og sommerhygge fra kl. 18.00. Her kan du se frem til en 2-retters sæsonmenu bestående af hvide asparges med håndpillede rejer til forret og langtidsstegt kalv til hovedret – lavet med kærlighed til sommerens bedste råvarer.

Med udsigt til Egå Marina og lyse timer i horisonten er det her et bud på en sankthansaften, der sidder lige i skabet.

Tag på udflugt ud af byen til sankthans

Planlægger du at begive dig væk fra byens larm og støj til sankthans, har vi et forslag til, hvor du kunne tage hen.

Blot 40 minutters kørsel fra Aarhus finder du Molskroen Brasserie i Ebeltoft, der er placeret i et af landets mest naturskønne områder. Herfra er der kort vej til både Mols Bjerge, Ebeltoft Vig og Kalø Slotsruin.

Kroen serverer sublim mad, hvilket i den grad også er tilfældet til sankthansaften. Aftenen begynder i haven med bobler og små serveringer. Herefter sætter I jer til bords og nyder en menu skabt af sommerens fineste råvarer – tilberedt med klassisk håndværk og serveret i hyggelige omgivelser.

På stranden vil der være fællessang, båltale, strandhygge og musik.

Hvor: Hovedgaden 31A, 8400 Ebeltoft
Hvornår: 23. juni