Michelin i Aarhus: Her kan du spise udsøgt gourmetmad

thumb image
Foto: Substans

Søger du en ekstraordinær spiseoplevelse, så har Aarhus flere lækre restauranter, der nævnes i Michelinguiden. Se listen over nogle af de lækreste restauranter i Aarhus her.

Skal din aften være noget helt særligt, så er en gourmetmiddag et sikkert valg – for hvem kan ikke lide en smagfuld middag, et sublimt service niveau og et virkelig godt glas vin (eller tre)?

Her er den gode, gamle Michelin en troværdig guide til at vise vejen til verdens bedste restauranter.

Er du i Aarhus, så er der flere restauranter at tage hen, som nævnes i Michelinguiden. Her kan du læse om tre lækre Michelin-restauranter i Aarhus.

Prisvenlig gourmet, der gør anmelderne madhøje

Hærværk michelin Aarhus
Foto: Hærværk

I det charmerende Frederiksbjerg i Aarhus finder du Restaurant Hærværk. En restaurant, der virkelig forstår, hvordan man giver en ekstraordinær madoplevelse. Politikens madanmelder gav restauranten 6 sjældne hjerter, og gæsterne skriver, at det er den bedste spiseoplevelse, man kan få i Aarhus.

Restauranten har siden 2015 modtaget Bib Gourmand i Michelinguiden, for det høje gastronomiske niveau til lave priser. Restauranten har også modtaget det økologiske spisemærke i guld.

Pris: 4 snacks og 5 serveringer til 495 kr.

Adresse: Frederiks Allé 105, 8000 Aarhus C

Afslappet Michelin-restaurant med storslået udsigt

På toppen af Pakhusene i Aarhus Ø – nærmere bestemt på 11. etage – finder du Restaurant Substans. Her kan du spise, mens du nyder den bjergtagende udsigt til Mols bjerge, Samsø og Thunø.

Restauranten er blevet tildelt en stjerne i Michelinguiden og har desuden også modtaget det økologiske spisemærke i guld, som betyder, at maden og vinen er mellem 90-100% økologiske.

Pris: Frokostmenu med 3 eller 5 retter fra 700 kr. Aftenmenu med 15 serveringer til 1.500 kr.

Adresse: Marianne Thomsens Gade 2, 11.1, 8000 Aarhus Ø

Øko-bistro med kærlighed for det lokale

På Åboulevarden ligger Restaurant Pondus, der er gourmetrestauranten Substans’ lillebror. Pondus er en lille og hyggelig økologisk bistro. Idéen bag Pondus er at kombinere det bedste fra det danske køkken med den hjemlige og afslappede atmosfære fra den franske bistrostil – til priser, hvor alle kan være med.

Den lille perle har nemlig flere gange fået tildelt en plads i Michelinguiden som Bib Gourmand, som gives til restauranter, der serverer udsøgt mad til rimelige priser.

På menuen kan du vælge mellem et antal forskellige retter; 3 retter anbefales til én person, 4 retter til den meget sultne.

Pris: 2 retter, 300 kr. // 3 retter, 350 kr. // 4 retter, 400 kr.

Adresse: Åboulevarden 51, 8000 Aarhus C

You may also like...