DinnerDays i Odense: Her er de tre mest populære restauranter

DinnerDays begynder om få dage, og billetsalget er i fuld gang. Her kan du se de tre mest populære restauranter i Odense og deres menuer.
Har du planer om at indtage en af byens restauranter, når kalenderen melder klar til efterårsferien? Så er det nu, du skal pudse brillerne, for bordene til ugens menuer bliver langsomt fyldt op, og nogle sågar allerede meldt udsolgt. MEN fortvivl ikke, for der er stadig plads til netop dig!
De tre mest populære restauranter til DinnerDays i Odense har stadig ledige pladser – se her hvem det er, og hvad de har på menuen i anledningen af DinnerDays.
Restaurant Nordatlanten
Restaurant Nordatlanten er en evigt populær kandidat til DinnerDays, og folk kommer igen år efter år. Det skyldes formentlig deres høje niveau og ikke mindst udsigten til havnen og vandet. I år har Nordatlanten forberedt følgende menu:
Forret
Røget grønlandsk hellefisk med purløgscreme, syltede løg, crutoner, sprød salat med karse og frissé
Hovedret
Braiseret svinekæbe, sprød peberbacon, confiterede rodfrugter, citronmarinade, hvidløgspuré og skysauce
Dessert
Mørk chokolademousse, skyr og solbær-rødbedeis
Pris 215 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)
Oluf Bagers Gård
Oluf Bagers Gård ligger i en historisk bygning midt i Odenses hyggelige gader. Her er der blandt andet saftige braiserede svinekæber på menuen – serveret med jordskokker, syrlig-søde ribs og en lækker sauce lavet på braiserlagen. Dét giver masser af smag!
Forret
– Tun med melon og pistacie
– Hjertesalat med ansjos og sortfodsskinke
– Charcuteri
Hovedret
Svinekæber med jordskokker, ribs, svampe, fennikel og rosmarin
Dessert
Solbær, flødeost og crumble
Pris 215 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)
Fynboen
Træmøbler, tallerkenrækker og platter på væggene. Når du træder ind over dørtærsklen til Restaurant Fynboen, bliver du mødt af en stemning, der er varm og nærværende. Lidt ligesom at komme hjem til en god ven. Her tilbyder de ikke bare én, men hele to menuer, så er du vegetar, er Fynboen lige dig.
Forret
Surdejsbrød og pisket smør rørt med yoghurt og røget salt
Ceviche på kulmule med glaskål, rimmede porrer og cremefraichesauce med basilikum
Hovedret
Confiteret andelår med kartoffelkompot, grillet grønkål, andesky og brændte løg
Dessert
Pæresorbet med hibiscus, ymerfromage, luftig karamel og kardemommeknas
Pris 215 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)
***
Vegetarmenu
Forret
Surdejsbrød og pisket smør med yoghurt og røget salt
Cremet jordskokkesuppe med syltede jordskokker, løvstikkeolie, fynske æbler og chips
Hovedret
Speltotto med havgus, kejserhatte, sprøde persillerødder og palmekål
Dessert
Pæresorbet med hibiscus, ymerfromage, luftig karamel og kardemommeknas
Pris 215 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)
Du kan se mange flere restauranter både på Fyn og i resten af landet på DinnerDays.com