DinnerDays i uge 42: Her kan du spise med i Odense
I uge 42 er der mange penge at spare, hvis du vil ud og spise i Odense. Flere af byens restauranter deltager nemlig i madfestivalen DinnerDays, hvor du kan smage på deres menuer til særligt gode priser. Spis med til DinnerDays i Odense fra 10.-19. oktober!
Uanset om du holder efterårsferie derhjemme eller skal tidligt op og på arbejde, er rigtig gode tilbud til dig, der elsker at spise ude. Under DinnerDays i uge 42 kan du nemlig spise 3-retters menuer fra bare 245 kr. (+gebyr).
Er du vild med nordisk cuisine? Elsker du caféklassikere? Eller vil du helst have en saftig steak? Du kan heldigvis finde noget for enhver smag til DinnerDays i Odense. Eller du kan udnytte de lave priser til at prøve flere steder.
Læs med her, og find ud af, hvor du skal spise til DinnerDays i Odense.
Social Dining i hjertet af Odense: Eydes


Eydes er en rigtig gæstefavorit til DinnerDays, og det forstår man virkelig godt. I hjertet af Odense finder du nemlig Eydes, der byder på et hav et forskellige lækre retter. Det samme er selvfølgelig tilfældet, når de er med til DinnerDays og Eydes inviterer dig indenfor til en social dining menu. Det betyder altså at maden bliver anrettet som delevenlig mad, så man rigtig kan komme hinanden ved.
Til DinnerDays kan du se frem til alle disse lækre retter:
- Tyndskåret kalv med tuncreme, friterede kapers, pinjekerner og balsamico
- Rødbedecarpaccio med ristede nødder, honning, feta og balsamico
- Grillet artiskok med serranoskinke, romescosauce og parmesan
- Arancini med spinat og basilikum
- Arancini med chorizo, ost og tomatsauce
- Gyoza med svinekød, svampe, asiatisk-inspireret mayo og chiliolie
- Crunchy rejer med kimchimayo
- Unghane med serranoskinke, timian, svampe, soltørrede tomater, purløgsolie og svampesauce
- Pommes Anna med trøffel
- Friteret blomkål, syltede blomkål, blomkålssifon, mandler og trøffel
Pris: 245 kr. (+gebyr)
Hvor: Kongensgade 31A, 5000 Odense
5 lækre anretninger: Ærtefabrikken


I løbet af året inviterer Ærtefabrikken til mange forskellige hyggelige, sjove og kreative arrangementer. I uge 42 kan du opleve DinnerDays hos Ærtefabrikken, hvor madglade gæster kan komme og få én på smagsløget.
Uanset hvilket arrangement, der løber af stablen på restauranten bliver det gjort med stil og høj standard. Det kan man godt fornemme på Ærtefarbikkens DinnerDays menu. Se bare her, hvad du har i vente:
Tripel forret:
– Grillet jomfruhummer med toast melba, estragon og sherrysmør
– Østers med rødvinsvinagretté og purløg
– Ceviche af torsk med syltede agurker, citron og urteolie
Hovedret: Rosastegt kalvefilet, kartoffelmos, glaserede skalotteløg, tallerkensmækker og kantarelsauce
Dessert: Chokoladeganache, brownie, crumble, solbærkompot, tørrede hindbær og vanijleis
Pris: 245 kr. (+gebyr)
Hvor: Edisonsvej 22, Odense
Store, saftige bøffer til DinnerDays: MASH


Det moderne amerikanske steakhouse, MASH, byder hver aften mange sultne gæster velkommen i deres restauranter i København, Aarhus, Hamborg og selvfølgelig på Vestergade i Odense. Det er udskæringer fra de bedste kvæg og dråber fra de lækreste vine, der kommer på tallerkenen og i glasset.
Det kan næppe komme bag på nogen, at der står argentinsk ribeye på menuen til DinnerDays hos MASH. Du kan se frem til denne lækre menu:
Forret: Carpaccio af Striploin med Arla Unika Gammel Knas, pinjekerner, citronolie og cæsardressing
Hovedret: Argentinske grainfed Ribeye. Serveres med én valgfri side eller vegetable – samt én valgfri sauce
Dessert: Gateau Marcel med mørke bær og Kastbergs solbærsorbet
Pris: 520 kr. (+gebyr)
Hvor: Vestergade 11, Odense
En dejlig, dansk menu: Den Gamle Kro


På Den Gamle Kro glæder de sig til at servere en menu præget af det dejlige danske køkken, når DinnerDays løber af stablen. Kroen har efterhånden en del år på bagen, og kan faktisk dateres tilbage til år 1683. Men bare rolig, menukortet er blevet opdateret siden da.
Spiser du med hos Den Gamle Kro til DinnerDays, kan du glæde dig til charmerende omgivelser, og en rigtig dejlig menu bestående af:
Forret: Kroens hummersuppe med håndpillede rejer
Hovedret: Sprængt kalvespidsbryst med dagens kartoffel og portvinsauce
Dessert: Kroens æble/rabarbertrifli med havreknas
Pris: 245 kr. (+gebyr)
Hvor: Overgade 23, Odense
