DinnerDays i København: Her er de Michelin-anbefalede restauranter til DinnerDays
Der er gode nyheder til alle byens madelskere, for igen i år kan du lade dig forkæle med menuer hos byens mest eftertragtede og anerkendte restauranter. I uge 42 bydes du indenfor hos forskellige restauranter, der er anbefalet i Michelin-guiden – og du kan endda få det til helt særlige DinnerDays priser!
Der står med andre ord eksklusivitet på menuen til DinnerDays i København fra den 10.-19. oktober – så læs med lige her, for at finde ud af, hvor du skal lade dig forkæle i dine DinnerDays.
Levi: Når du ikke kan vælge mellem japansk og italiensk


I hjertet af København finder du et navn, der er svært at komme udenom, nemlig den Michelin-tildelte Levi. Her er de særligt kendt for deres fusion af det japanske og italienske køkken. Stedet er opkaldt efter den italienske vinskaber Romano Levi, og her er der skabt et univers, hvor både produkt og omgivelser skaber en helt unik oplevelse. Her er der tænkt over alle detaljer, og det kan mærkes. Stedet er designet af den danske topdesigner Johannes Torpe, der har hentet inspiration i den unikke kombination af det charmefyldte gamle Italien og den moderne japanske storbysfornemmelse.
Til DinnerDays vil Restaurant Levi tilbyde en signaturret med hele 4 serveringer:
1. servering
Shiso-blade og wasabi og ingefær
Kingfish Sashimi
2. servering
Havtaskekæber
3. servering
Maccheroni og kaninragout
4. servering
Pistachio Gelato
Der tilbydes også en frokostmenu.
Pris: 520 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Ny Østergade 24, 1101 København
Anton: Nordisk mad med et twist


På Store Strandstræde ved Kongens Nytorv finder du en over 170 år gammel bygning, der emmer af sjæl og charme. Her bor Restaurant Anton, der i sommeren 2025 for første gang kom med i Michelin-guidens anbefalinger – en stor bedrift! Vi synes, at det giver god mening at de bliver anerkendt, for her er alt gennemført ned til den mindste detalje. De erfarne folk bag restauranten har formået at kombinere de historiske omgivelser med moderne twist på deres mad. Hos Anton arbejder de med danske, friske, lokale råvarer og traditioner, og det samme er tilfældet for menuen, de disker op med til DinnerDays. Her kan du glæde dig til hele fem serveringer!
Til DinnerDays tilbyder Anton følgende menu:
1. servering
Saltet kammusling med persille og peberrod
2. servering
Ristet kål med stikkelsbær og skummende ostesauce
3. servering
Stegt torsk med gulerod, rød grape og grillet purløg
4. servering
Grillet poussin med timian, svampe og røget blanquette sauce
5. servering
Pocheret pære med vanilje, yuzu og hvid chokolade
Her kan du også vælge en frokostmenu med 3 serveringer.
Pris: 520 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Store Strandstræde 3, 1255 København
The Pescatarian: Fang et godt tilbud


Her er et absolut must-visit for dig, der elsker havets smage. På The Pescatarian laver de nemlig mad med udgangspunkt i havets skatte – og det gør de helt exceptionelt godt. Det samme synes Michelin-guiden, som i 2025 anbefalede dem for sjette gang. På menuen finder du friskfangede fisk og skaldyr, samt nyhøstet frugt og grønt. Når efterårsregnen i uge 42 står ned over København, kan du altså stadig se frem til at træde ind hos The Pescatarian, hvor du straks kan føle dig som en fisk i vandet – godt tilpas og omgivet af havets bedste råvarer.
Til DinnerDays tilbyder The Pescatarian følgende signaturmenu med 6 retter:
1. servering
Kammusling med glaskål og fennikel
2. servering
Hokaido med jordskok og kål
3. servering
Blæksprutte med bakskuld og blåmusling
4. servering
Løgtærte
5. servering
Kuller med majs og pastinak
6. servering
Chokolade med vanilje
Der tilbydes også en frokostmenu
Pris: 520 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Amaliegade 49, 1256 København K
Rebel: Bistroen hvor maden taler for sig selv


Hos den Michelin Bib Gourmand-status-tildelte Restaurant Rebel er konceptet helt enkelt. Her udøves kunsten i at lade maden tale for sig selv. Rebel er en moderne bistro i Indre By. Lokalerne befinder sig i en charmerende, ældre ejendom med stilrene linjer og en em af gastronomisk historie, der kaster stjernestøv af sig. Her er rammerne skabt for en nærværende aften med mad af højeste klasse.
Til DinnerDays tilbyder Rebel følgende signaturmenu med hele 4 serveringer:
Snacks
Tatar af kammusling med dild & kartoffel
Torskekroket med wasabiemulsion og jalapeños
Sprøde Tapioka med persilleemulsion
Kyllingekroket med karse og trøffelemulsion
Vietnamesisk meatball med sesam og koriandercreme
Forret
Krabbebisque med stegte rejer, tomater, basilikum og boghvede
Hovedret
Helstegt oksestriploin med knoldselleripuré, hasselback kartoffel og trøffelsauce
Dessert
Rebelsk banana split med chokolade, nødder og Dulce de Leche
Pris: 520 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Store Kongensgade 52, 1264 København
