DinnerDays: Spis gourmet på landets bedste restauranter og støt en god sag

thumb image
Foto: DinnerBooking

I dag starter billetsalget til gourmetfestivalen DinnerDays, som finder sted i uge 42. Her kan madelskere spise en lækker menu til kun 245 kr. (+ gebyr) på udvalgte restauranter. Som noget nyt donerer festivalen 5 kr. pr. solgt billet til Danske Hospitalsklovne.

Efteråret er på vej, og det betyder, at du kan forkæle dine smagsløg på nogle af landets bedste restauranter til gourmetfestivalen DinnerDays. Her kan madentusiaster fra den 13.-22. oktober spise en udsøgt 3-retters menu for kun 245 kr. (+ gebyr).

Som en ekstra tilføjelse til efterårets event har arrangøren bag DinnerDays valgt at donere 5 kr. pr. solgt billet til Danske Hospitalsklovne.

Spis og støt et godt formål

DinnerDays er en hyldest til god mad og samvær. Her er ønsket at bringe spiseoplevelserne til nye højder og fremme opdagelsen af nye favoritrestauranter. Som et ekstra krydderi har arrangøren valgt at støtte Danske Hospitalsklovne med 5 kr. pr. solgt billet:

Vi ønsker at tage et socialt ansvar og hjælpe, hvor vi kan. Derfor har vi valgt at støtte en hjertevarm sag, der bringer livsglæde og livsmod til indlagte børn”.

Sofja Sivertsev, marketingansvarlig hos DinnerBooking.

DinnerBooking håber, at gæsterne tager godt imod initiativet, og hvor det forhåbentligt vil øge motivationen for at spise ude i efterårsferien.

Hos Danske Hospitalsklovne er man glade for støtten, da det gør det muligt at gøre en endnu større forskel:

Vi er taknemmelig for, at DinnerBooking har valgt at donere penge til vores arbejde for syge og sårbare børn. Flere midler betyder, at vi kan være der for endnu flere børn og unge på hospitaler, i børne- og ungdomspsykiatrien og indenfor specialområdet. Vores 70 hospitalsklovne er alle uddannede og lønnede, så vi er som forening dybt afhængig af støtte fra private og virksomheder for at kunne udføre arbejdet”.

Tania Dethlefsen, direktør i Danske Hospitalsklovne.

Danmarks største bookingsystem står bag

DinnerDays arrangeres af DinnerBooking, landets førende bookingsystem, som årligt faciliterer over 1 million gæstebookinger for mere end 800 restauranter og cafeer.

Gourmetfestivalen opstod på restauranternes opfordring for at tiltrække flere gæste til at spise ude i løbet af efterårs- og vinterferien, hvor der er mindre travlt.

Her giver vi gæsterne mulighed for at opdage nye favoritsteder, som de ellers ikke ville have besøgt, og vigtigst af alt: til en pris, som alle kan være med på”.

Sofja Sivertsev, marketingansvarlig hos DinnerBooking.

DinnerDays afholdes i uge 42 fra den 13.-22. oktober 2023. Her kan gæster spise en menu til 245 kr. (+gebyr) eller til 440 kr. (+gebyr) på udvalgte restauranter.

Udvalget af restauranter opdateres løbende.

You may also like...