Her kan du spise vegetarisk til DinnerDays

Er du vegetar, eller ønsker du at skære ned for kødforbruget? Flere og flere af landets restauranter har gjort de grønne elementer til hovedattraktionen på deres menuer til DinnerDays i uge 42. Se her, hvilke restauranter der tilbyder vegetar-menu.
Billetsalget til efterårets tilbagevendende restaurantfestival DinnerDays er begyndt, og der er allerede solgt mere end 6.000 billetter. Stadigt flere gæster efterspørger et grønnere alternativ til de gængse menuer, og er du én af dem, så læs med her.
Vi giver dig et overblik over alle de lækre vegetar-menuer.
Listen er sorteret efter geografi, hvor du kan se restaurantens navn samt den tilbudte vegetar-menu.
Størstedelen af restauranterne tilbyder også en menu med kød, så du kan sagtens invitere din kød-elskende kæreste med på middag, og I vil begge gå glade og mætte fra bordet.


København
Restaurant Ansvar
Besøg Københavns nye, grønne restaurant på toppen af Kalvebod Brygge! Ved Restaurant Ansvar kan du nyde plantebaseret gourmet med udsigt til Københavns Havn.
Vegetarmenu: Confiteret skorzonerrod // Umami Terrine // Danske gulerødder med sukkertang og peberrod // Havtorn, kokos og kataifi
BrewPub
Tag plads i de hyggelige lokaler hos BrewPub, hvor der er dæmpet belysning og uformel stemning. Her kan du få den helt unikke oplevelse ved at kombinere hjemmebrygget øl med god gastronomi.
Vegetarmenu: Stegte svampe // Paneret veggiebøf med artiskokker, vesterhavsost, grønner bønner og syltede rødløg // Æblekanelkage
8Tallet
Kan du lide kombinationen af verdensarkitektur, himmel, hav og horisont, så er 8Tallet stedet for dig. 8Tallet ligger på kanten af Kalvebod Fælled i stjernearkitekten Bjarke Ingels byggeri.
Vegetarmenu: Græskarsuppe // Friteret polenta med saltbagt selleri og pommes fondant // Vaniljepocherede pærer og chokolademousse
Kayak Bar
Helt nede ved Københavns smukke kanaler ligger den populære Kayak Bar. Her er der altid god stemning, smagfulde retter og et indbydende drikkekort.
Vegetarmenu: Jordskokkesuppe med kejserhat-confit // Aubergine schnitzel med grillet polenta og gedeostesauce // Tarte tatin med vaniljeis
Fuego
Hos Fuego serveres argentinske retter med inspiration fra Middelhavet. Oplev klassisk argentinsk mad med et twist på Holbergsgade lige bag Det Kongelige Teater i Indre By.
Vegetarmenu: Argentinske pirogger // Hjemmelavet pasta med burrata og tomatconfit // Crème brûlée
Nærvær
Nærvær er kombinationen af vinbar og restaurant, som formår at holde stilen fra inderst til yderst. Med adresse på Krøyers Plads er Nærvær beliggende på første parket ud til havnefronten
Vegetarmenu: Rå tomat med rødløg // Røget græskar med blomkålspuré og kål // Chokoladesorbet med brombær
Restaurant Tight
Restaurant Tight ligger i en historisk bygning på Hyskenstræde i det centrale København. Her gør man en dyd ud af, at gæsten føler sig hjemme, og hvor køkkenet henter inspiration fra sydligere himmelstrøg.
Vegetarmenu: Kartoffel-porresuppe med beder og purløgsolie // Gratineret aubergine med ratatouille // Skovbærcrumble med hasselnøddeis
The Vietnamese
På The Vietnamese bliver der stille, hver gang der serveres en ny ret. Gæsterne er vilde med den autentiske smag af Vietnam, hvor der er knald på farverne og de friske grøntsager.
Vegetarmenu: Dybstegte forårsruller med grøntsager, grillede tofuruller samt nudelsalat // Tofu og bambus i karrysauce // Panna cotta
Øvrige Sjælland
Strandmøllekroen
I Dyrehaven finder du Strandmøllekroen i de fineste omgivelser ved hav og skov. Her kan du se frem til indbydende serveringer tilberedt af køkkenchefen Nicolas Dahl, der har erfaring fra Den Røde Cottage og Raadvad Kro.
Vegetarmenu: Avocado i balsamicoglace med spidskål og spinatsalat // Svamperisotto // Sorbet med brændte mandler
Tisvilde Bistro
Hos Tisvilde Bistro hyldes det uformelle måltid, hvor bistroens personale nyder at varte gæsterne op med lækker mad og varme smil.
Vegetarmenu: Blomkålssuppe, svampetoast og rødbedetatar // Svampebøf med rodfrugter, fritter, pebersauce og grøn salat // Tærte med vaniljecreme, bærkompot og chokolade
Fyn
Fynboen
Hos Fynboen er der en varm og hjemlig atmosfære, og maden udspringer af lokale råvarer fra hele Danmarks køkkenhave, Fyn.
Vegetarmenu: Hokkaidosuppe med surdejsbrød og urtesmør // Brunet blomkål med brændte løg, sauce på vesterhavsost og grønkålschips // Æblekage
Restaurant Ribelli
I centrum af Odense ligger byens egen rebel af en restaurant. Navnet er Ribelli, og stedet forstår på bedste vis at kombinere ægte italiensk fine dining med smagen af Fyn.
Vegetarmenu: Fynsk pære, limoncello samt jordskokke-cappucino // Carpaccio på rødbeder // Risotto med Karl Johan-svampe // Grillet aubergine, bøffelmozzarella og tomatragout// Mangosorbet med hvid chokolade
Magasingaarden
Magasingaarden henter inspiration til deres madlavning i de franske og nordiske køkkentraditioner. Her kan du spise både frokost og aftensmad til DinnerDays.
Vegetarmenu: Salat med gedeost // Fransk løgtærte med solmodne tomater // Vanilje-citron panna cotta
Jylland
Globen Flakket
Globen Flakket ligger langs åen i hjertet af Aarhus. Her er du sikret en varm atmosfære, venlig og personlig betjening og et køkken, som sætter råvarernes kvalitet i højsædet.
Vegetarmenu: Friteret kål med nødder, dildmayo og surdejsbrød // Bønne- og kikærtebøf med ristede svampe, Pommes Anna og hollandaisesauce // Æblefromage
Kolo
Kolo i Guldsmedgade inviterer indenfor til en raffineret kombination af fine dining og late night dinner. Restauranten formår at indkapsle den samme særlige, hyggelige stemning, som vi kender den fra livet i de danske kolonihaver.
Vegetarmenu: Gedeost med nori, radiser og boghvede // Piemientos de Padron med zhoug og røget hollandaise // 4 slags kål // Kolobab med friteret broccoli, toum og glaskål
Hantwek
Du finder Hantwerk i det dynamiske havnemiljø i Aarhus blandt de gamle træskibe bygget på godt håndværk. Og det er lige præcis, hvad du får serveret her: godt håndværk, både i hanerne, i flaskerne og i køkkenet.
Vegetarmenu: Ajvar hummus med grillet grønt, stegte pappadums og Piment d’Espelette // Grøn sensommerrisotto // Chokoladekage med kokossorbet og friske bær
Restaurant L’øst
I hjertet af Aarhus finder du Restaurant L’øst, der deler matrikel med Scandic City Hotel. Køkkenet har en stor kærlighed til friske, lokale råvarer og eksperimenterer ofte med nye retter, der ikke involverer kød.
Vegetarmenu: Saltbagt selleri med trøffelmayo og brunet smør // Hovedelement af grønne linser og rød quinoa // Cremet chokoladebrownie med bær og vaniljeparfait
Spiselauget
Spiselauget ligger på Godsbanen i Aarhus. Restauranten er et populært samlingssted, hvor gæsterne mødes omkring en udsøgt middag og et skud kultur.
Vegetarmenu: Jordskokkesuppe med brunet smør og surdejsbrød // Variation af græskar med kikærter og urter // Brownie med brombær og vaniljeis
Det Gule Pakhus
Det Gule Pakhus i Frederikshavn rummer både sjæl og en historie, som går langt tilbage i tiden. Her kan du se frem til en skøn middag med lokale og sæsonaktuelle råvarer.
Kontakt restauranten for at få besked om vegetarmenuen