Best of Odense 2022: Her er vinderne!
Odense blev i dén grad hyldet og fejret torsdag den 27. oktober, da Best of Odense blev afviklet for syvende gang. Det blev til 14 vindere i alt – heraf to vindere på byens lækre, voksende madscene!
Odeon var fuld af glade odenseanere i går, da kåringen af Best of Odense på festlig vis fandt sted. Gæsterne har stemt i 14 kategorier med fem nominerede i hver – og nu er resultaterne endelig offentliggjort.
Odenses madscene blev bestemt heller ikke glemt, da nogle af byens bedste restauranter og caféer ventede i spænding på at høre, hvem der løb med de eftertragtede titler for ‘Årets Café’ og ‘Årets Restaurantoplevelse’.
Læs med og find frem til alt det bedste, Odense har at byde på!
Årets Restaurantoplevelse
Fem odenseanske restauranter konkurrede om titlen som ‘Årets Restaurantoplevelse’. Vinderen blev den japanske restaurant Goma i Kongensgade – og restauranten var selvsagt enormt beæret over den flotte pris.
De nominerede i kategorien:
Årets Café
De nominerede i kategorien ‘Årets Café’ var Café Sølle, Café Fleuri, Froggy’s Café, Velodrom Kaffe og Café Kosmos – og Café Sølle i Nedergade løb med den prestigefyldte titel.
De øvrige vindere var…
Turistoplevelse: H.C. Andersens Hus
Velvære og motion: Odense Havnebad
Specialbutik: Klingenberg Ost
Takeaway: Chicago Burger
Bedst til prisen: Butik Karma
Kulturoplevelse: Odense International Film Festival
Årets odenseaner: Andreas Odbjerg
Shopping: Faraos Cigarer
Scene: Musikhuset Posten
Forkæl dig selv: Mortens Chokolade
Årets spire: Odense Letbane
Service: Tante Grøn
Albani Fællesskabsprisen: Odense Natteravne
Stort tillykke til alle de nominerede og vinderne!