DinnerDays på Fyn: Her kan du få stillet din grønne sult

Hvis du er til sprøde, grønne og vegetariske retter, så læs med her. Vi giver dig nemlig et overblik over, hvilke restauranter der på Fyn serverer lækre vegetarmenuer til DinnerDays i efterårsferien.
Er du vild med vegetariske retter? Du behøver ikke nødvendigvis at være vegetar for at elske de sprøde, grønne retter. Flere og flere restauranter eksperimenterer med at udvikle vegetariske retter, som helt bestemt kan være mindst lige så lækre som retter med kød. I din efterårsferie kan du for små penge smage på Fyns vegetarmenuer, når restauranterne inviterer til DinnerDays.
Men hvad er DinnerDays? DinnerDays er en gourmetfestival, som er til dig, der elsker gode spiseoplevelser, men som ikke ønsker at spise opsparingen væk. Her kan du spise hele tre retter til kun 245 kr. (+gebyr) fra d. 13.-22. oktober 2023.
Vi giver dig her 5 bud på, hvor på Fyn du kan få en lækker, sprød og grøn menu. Billetsalget er i fuld gang, så tjek spisestederne ud.
Konrads Food & Coffee: Hyggelig stemning og nærværende betjening

I et charmerende, gammelt bindingsværkshus i en af Odenses hyggeligste gader ligger Konrads Food & Coffee. Et sted hvor stemningen, betjeningen og maden er helt i top. Her kan du nyde din frokost til DinnerDays eller skyde weekenden i gang med en middag fredag aften.
Til DinnerDays serverer Konrads Food & Coffee følgende vegetarmenu:
- Forret: Bygotto med selleri og tang
- Hovedret: Konrads fyldte butternutsquash-steaks med grønt
- Dessert: Konrads pære Belle Helene
Pris: 245 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Overgade 32, 5000 Odense C
Næsbyhoved Skov: Vandudsigt og stolte traditioner

Næsbyhoved Skov har stolte traditioner, og en historie der går mere end 100 år tilbage. Her får du serveret moderne mad med et klassisk twist i rolige og naturskønne omgivelser i Odense.
Du kan besøge Næsbyhoved Skov både til frokost og om aftenen til DinnerDays. Om aftenen får du serveret vin til din menu, men ellers består frokost- og aftenmenuen af de samme lækre retter:
- Forret: Græskarsuppe, honningristet græskar med saltede kerner
- Hovedret: “Beef“ Wellington (indbagt grøntsagsbøf med svampe), kål og tomatsauce med trøffel
- Dessert: Blødende chokolade, pære, vaniljeis, krystalliseret chokolade
Pris til frokost: 245 kr. pr. person (+gebyr)
Pris om aftenen: 440 kr. pr. person (+gebyr) inkl. vinmenu.
Hvor: Kanalvej 52, 5000 Odense C
Bacchus: En bid af Frankrig midt i Odense

Bacchus styres af Staphane Libourel, som med sine fraske rødder har stort fokus på smagsoplevelsen. Du vil her opleve et væld af smagsindtryk fra det franske køkken midt i Odenses hyggelige gågade.
Til DinnerDays tilbyder Bacchus følgende vegetarmenu:
- Forret: Gratineret gedeostsalat
- Hovedret: Omelet med comté og salat
- Dessert: Klassisk creme brulée med sorbet
Du har endda mulighed for at tilkøbe trøffel til din omelet.
Pris: 245 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Vestergade 5, 5000 Odense C
Phi Phi: Krydret og farverig mad


Her kan du opleve essensen af Thailand og Vietnam. Phi Phi serverer nogle af de absolut bedste retter fra begge nationer. Restauranten ligger kun 100 meter fra vandet i skønne, hyggelige Kerteminde.
Til DinnerDays tilbyder Phi Phi følgende vegetarmenu:
- Forret: Vegetarforårsruller med råkost
- Hovedret: Grøn karry med stegt tofu, squash, bambus, sukkerærter, basilikum, chili og jasminris
- Dessert: Passions-panna cotta toppet med sprød chokolade
Hos Phi Phi kan du fx tilkøbe en flaske riesling og reje- eller tangchips.
Pris: 245 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Vestergade 5, 5300 Kerteminde
Bryggen: Italienskinspireret mad og fynsk idyl

På Torvet i Assens ligger Bryggen, som serverer italienskinspireret retter. De charmerende lokaler og den hyggelige gårdhave emmer af fynsk idyl og skaber en hyggelig atmosfære.
Til DinnerDays serverer Bryggen følgende:
- Forret: Katoffel-porresuppe med brødcrouton og hvidløg
- Hovedret: Cremet svamperisotto toppet med semidried tomater
- Dessert: Irsk kaffe
Hos Bryggen kan du tilkøbe fx en flaske riesling eller rejechips med avocadocreme.
Pris: 245 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Østergade 8, 5610 Assens