Her er gæsternes 10 favoritrestauranter fra Fyn og Jylland
I 2025 blev over 160.000 restaurantbesøg anmeldt. Særligt ti restauranter fra Fyn og Jylland har imponeret gæsterne med deres service, serveringer og særlige atmosfære.
På listen over gæsternes favoritrestauranter på Fyn og i Jylland finder du et bredt udvalg af restauranter. Fællesnævneren er velsmag og stjernegod betjening.
Hver gang en gæst booker bord eller køber takeaway via DinnerBooking.com, får gæsten tilsendt et spørgeskema, hvor vedkommende kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering og værdi for pengene. Her kan der tildeles fra 1-5 stjerner.
Gæsterne har anmeldt mere end 160.000 restaurantbesøg landet over. Med over 200 konkurrerende restauranter vest for Storebælt i 2025 er disse ti restauranter gæsternes favoritter. Læs med, og lad dig inspirere til din næste tur ud at spise!
10. Bach & Nurup, Aalborg

Hos Bach & Nurup bliver du mødt af en varm og afslappet stemning, hvor Nadia og Christian sørger for, at du føler dig helt i centrum. Du kan glæde dig til smukt anrettet, kreativ og velsmagende mad.
Gæster fremhæver især den personlige service og det imødekommende personale, som gør oplevelsen unik. Her får du altid en mindeværdig oplevelse.
En stor fornøjelse at vende tilbage til B&N. Det er bare det bedste sted at spise i Aalborg. Alle der serverer kommer med en professionalisme og godt humør holdt helt nede på jorden. Skønt sted at komme
Lars besøgte Bach & Nurup 20 december 2025
Samlet score: 4,75 ud af 5
Hvor: Budolfiplads 32, 9000 Aalborg
9. Brygger Bauers Grotter, Viborg


Niende pladsen finder du under hvælvinger af kolde mursten, som får mild latter og klirrende glas til at give genlyd længe efter den sidste gæst har rejst sig, og sagt tak for i aften.
Brygger Bauers Grotter beskrives af de besøgende som intet mindre end fantastisk. Ifølge gæsterne er det den særlige stemning, pokkers god betjening og dejlig mad, der gør restauranten til et sted, man hurtigt forelsker sig i, og vender tilbage til.
Fantastisk oplevelse og sikke nogle skønne tjenere. Vi havde det bedste bord i det bagerste lokale og alt var perfekt
Maja besøgte Brygger Bauers Grotter/Rest. Arthur 29 november 2025
Samlet score: 4,76 ud af 5
Hvor: Sankt Mathias Gade 61, 8800 Viborg
8. Restaurant Et, Aarhus C

Vores yndlings franskmand er naturligvis på listen. På ottendepladsen har vi nemlig Restaurant ET, som i hjertet af Aarhus serverer franske klassikere med danske råvarer. Her får du enkel mad med god smag i en behagelig, afslappet og uformel atmosfære.
Nyd de lækre retter som foie gras terrine, østers og klassisk fiskesuppe. Du kan sågar slutte af med franske oste, eller hvad med en lun chokoladefondant? Uanset hvad vil ingen frankofile hjerter gå knuste herfra, for her er alt, hvad de kan begære.
Her kan du glæde dig til en hyggelig aften med fransk baggårdsstemning. Hvis du er vinelsker, vil du sætte pris på det franske vinkort.
Samlet score: 4,77 ud af 5
Hvor: Mindegade 8B, 8000 Aarhus C
7. Hviid’s Vinstue, Vejle

Ifølge gæsterne er Hviid’s Vinstue altid en fornøjelse. Her får man flamberet sin bøf helt nede ved bordet, og dét er et hit hos de spisende. Og hvidløgssmøren? Den er Hviid’s Vinstue berømt og berygtet for.
Hviid’s Vinstue er en 50 år gammel familieejet og -drevet restaurant. I dag er det René og Lina Hviid, der står bag roret. Værtskabet har gjort stort indtryk på gæsterne:
Overordnet sublim oplevelse, hele stemningen i restauranten var fantastisk, måden hvorpå ejeren tog sig tid til at tale med alle gæsterne. Det hele blev bare til så en personlig oplevelse, og vi kommer helt klart igen. 12/10
Danni besøgte Hviids Vinstue – Vejle/Jylland 4 oktober 2025
Samlet score: 4,78 ud af 5
Hvor: Gormsgade 7, 7100 Vejle
6. Admiralen, Kolding


Med udsigt over Kolding Havn byder Restaurant Admiralen på friskfanget fisk, skaldyr og mørt kød i hyggelige omgivelser. Du kan trygt vælge Admiralen, hvis du er på udkig efter personlig service og en afslappet, maritim stemning, perfekt til både frokost, middag eller selskaber i de smukke lokaler.
Fantastisk oplevelse! Har sjældent mødt så imødekommende personale, og yderst velsmagende menu. Vi kommer helt klart igen, når Kolding besøges en anden gang.
Martin besøgte Admiralen 15 november 2025
Samlet score: 4,78 ud af 5
Hvor: Toldbodgade 14, 6000 Kolding
5. Restaurant Rudolf Mathis, Kerteminde


Med sine friske fynske råvarer i Kerteminde indtager Restaurant Rudolf Mathis en plads i vores Top 5. Her kan du glæde dig til en unik fiskeoplevelse helt ud til vandkanten, hvor den hyggelige, maritime stemning møder køkkenchef Puk Larsens fiskeretter i verdensklasse.
Klassisk fransk køkken kombineres med friske, lokale fynske råvarer, og menuen skifter med sæsonen. Hver servering er en gennemført smagsoplevelse, der gør besøget både mindeværdigt og helt særligt.
Samlet score: 4,78 ud af 5
Hvor: Dosseringen 13, 5300 Kerteminde
4. Højslev Kro, Højslev


Højslev Kro er et sted, hvor historie og smag går hånd i hånd. Allerede når man træder ind ad døren, mærker man den varme og hjemlige atmosfære, som gæsterne elsker. Med både danske klassikere og thailandske retter på menuen bliver måltidet en oplevelse for alle sanser, hvor friske og lokale råvarer er i centrum.
Gæsterne fremhæver især den personlige service og den afslappede stemning. Her føles hver servering gennemført, og det er tydeligt, at kvalitet og nærvær går foran alt andet
Får altid god service og maden er altid lækker. Personalet er altid søde og imødekommende
Lisbeth besøgte Højslev Kro 7 april 2025
Samlet score: 4,79 ud af 5
Hvor: Viborgvej 220, 7840 Højslev
3. Øhaven, Højslev


På Øhaven i Højslev får du en madoplevelse i tæt samspil med naturen, og det er et hit blandt gæsterne. Her går lokale råvarer og sæsonprægede menuer hånd i hånd, mens kokkenes store passion i køkkenet går ikke ubemærket hen blandt de mange besøgende.
Her er kærligheden til velsmag og godt håndværk tydelig i hver eneste servering, og gæsterne vender tilbage, når de ønsker ro, nærvær og ægte smagsoplevelser.
Mit yndlingssted, hvor Line lægger hele sin sjæl i både maden, vinen og omgivelserne. Det er en skøn oplevelse hver gang!
Elsebeth besøgte Øhaven 6 november 2025
Øhavens dygtige folk vender tilbage den 5. marts.
Samlet score: 4,81 ud af 5
Hvor: Drivvejen 16, 7840 Højslev
2. Syttende, Sønderborg


Restaurant Syttende tager årets andenplads. På restauranten mangler der absolut intet – hverken på tallerken, i glas eller ud af øjenkrogen. Restauranten ligger nemlig på Syttende etage.
Gæsterne roser de sublime helaftensoplevelser, hvor service og smag er i perfekt balance. En unik og gennemført oplevelse, der gør besøget helt uforglemmeligt. Her føler man sig som noget helt særligt. Syttende har kun 7 borde, og kvalitet kommer langt før kvantitet.
Tak for en fantastisk oplevelse! Vi følte os forkælet på måder vi ikke vidste at vi værdsatte! Tjenerne og hele køkkenet tog godt imod os og svarede venligt på spørgsmål og fortalte velbalanceret om den oplevelse vi skulle have! 🙂
Margit Hansen besøgte Restaurant Syttende 2 maj 2025
Samlet score: 4,82 ud af 5
Hvor: Nørre Havnegade 21-25, 6400 Sønderborg
1. Brasseriet Lyngbygaard, Brabrand


Blandt mere end 200 restauranter i Vestdanmark løber Brasseriet Lyngbygaard med førstepladsen. Her går enkelhed og velsmag op i en højere enhed.
Med udsigt over golfbanen og en afslappet atmosfære fremhæver gæsterne især de veltilberedte retter og den rolige stemning. Et oplagt valg, når god mad skal nydes uden fine fornemmelser.
Det var en super lækker oplevelse og servicene varsom altid helt i top.
Per besøgte Brasseriet Lyngbygaard 7 december 2025
Samlet score: 4,87 ud af 5
Hvor: Lyngbygårdsvej 29, 8220 Brabrand
Opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord eller køber takeaway via DinnerBooking.com, får gæsten tilsendt et spørgeskema, hvor vedkommende kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Her kan der tildeles fra 1-5 stjerner. En gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den.
Spørgeskemaet er blevet sendt ud til 1.096.050 gæster i 2025, hvoraf 164.732 gæster har svaret. Opgørelsen over de ti bedste restauranter for 2025 er baseret på de i alt 164.732 gæsteanmeldelser.
I området vest for Storebælt er 205 restauranter blevet sammenlignet for at finde de ti bedst anmeldte.
