Guide: 6 spisesteder med ideelle udeserveringer

thumb image

Varme sommeraftener venter forude – her får du seks spisesteder i København med hyggelige udeserveringer.

Den danske sommer er over os, og selvom den indtil nu ikke har vist sig fra sin mest solrige side, er der heldigvis også varme sommeraftener iblandt. Og hvad er bedre end at bruge dem på at nyde god mad og vin på en af byens hyggelige gårdhaver eller terrasser?

Som lidt inspiration får du her seks københavnske restauranter, der byder på helt ideelle udendørsserveringer. God sommer og god spiselyst!

Nimb Terrasse

Nimb Terrasse er at finde midt i Den Gamle Have ned til Tivolisøen. Her kan du se frem til retter fra det enkle sæsonkøkken – frisk fra havet, frisk fra marken og frisk fra naturen. Sommeren over er der tændt op i grillen, og grillmesteren står hver dag klar til at grille retter som Vesterhavspighvar, Ribeye og svinekoteletter på ben. Grillen tændes: Mandag til fredag 12.00 til 15.30 og 17.30 til 22.00. Lørdag og søndag 17.30 til 22.00

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V

Nimb Terrasse


Book bord på Nimb Terrasse ➤

Langelinie Pavillonen

Langelinie Pavillonen ligger smukt i den nordlige ende af Københavns havn. Nye kræfter kom til sidste år på det ikoniske sted, og de har nu åbnet op for udeservering på den dejlige terrasse lige ud til vandet, med udsigt over bl.a. Den Lille Havfrue og Trekroner.

Adresse: Langelinie 10, 2100 København Ø

Langelinie Pavillon


Book bord på Langelinie Pavillon ➤

Maven

Maven er et lige-til spisested, som er at finde i Nikolaj Kirke. Her serveres kvalitetsvine og gode øl til ærlige priser og klassisk, hjemmegjort og enkel mad af de bedste råvarer. Stedet er ideelt beliggende ved Nikolaj Plads, hvor man kan sidde ude i de uformelle og hyggelige omgivelser.

Adresse: Nikolaj Plads 10, 1067 København K

Maven


Book bord på Maven ➤

Gorilla

GORILLA er beliggende i rå lokaler i Kødbyen i København og er sat i verden af de gastronomiske iværksættere Rasmus Oubæk og Jesper Marcusen, der også står bag Retur og Barbie i København. Over sommeren er der udeservering ved Gorilla, og du kan sætte dig til rette i de hippe og hyggelige omgivelser i Kødbyen.

Adresse: Flæsketorvet 63, 1711 København V

Gorilla


Book bord på Gorilla ➤

Orangeriet

Hos Orangeriet finder du en oase midt i storbyen. Restauranten er ideelt beliggende i Kongens Have, der er med til at danne de perfekte rammer for en hyggelig frokost eller en romantisk gourmet-middag.

Adresse: Kronprinsessegade 13, 1307 København K

Orangeriet


Book bord på Orangeriet ➤

56 grader

Restaurant 56° er beliggende i idylliske omgivelser på Charlotte Amalies Bastion i København. Kokkene lægger en ære i kun at benytte de allerbedste råvarer, og det betyder, at menuerne skifter efter sæsonerne – og nogle gange fra dag til dag. Har du lyst til nye smagsoplevelser, afholder 56° desuden ’Smag på søndagen’ hver søndag, hvor køkkenet har frie hænder til at eksperimentere med råvarer og smagsvariationer.

Adresse: Krudtløbsvej 8, 1439 København K

56 grader


Book bord på 56 grader ➤

You may also like...