Her drikker du de bedste Aperol Spritz i København

thumb image

Aperol Spritz er et hit, når solen skinner. Vi guider dig til steder i København, hvor du kan slukke tørsten i den populære sommerdrink, der efterhånden er gået hen og blevet en sommerklassiker.  

Når varmen skyller ind over landet, følger den orange bølge trop.

De sidste par somre har vi for alvor fået smag for Aperol. Og særligt ’Spritz’-udgaven, er vi glade for. Smagen er frisk. Farven flot. Og så køler den på en varm sommerdag. En sommerdrink uden lige.

Skal du i løbet af sommeren ud at smage på Københavns solskinsdage og den populære drink, så har vi samlet flere steder i København, hvor de serverer de orange dråber.

Aristo Café & Restaurant

Aristo ligger på Islands Brygge med en formidabel udsigt til Københavns havn. Her kan du nyde din Aperol Spritz i solnedgangen på deres store udendørsterrasse, hvor der er udsigt til havnelivet med alt, hvad det indebærer. Forbipasserende både. Bølgeskvulp. Og sommerglade mennesker, der promenerer på kajen.
Hvis den lille sult melder sig, byder Aristos menukort på et bredt udvalg af sæsonprægede retter.

Hvor: Islands Brygge 4, 2300 København S


Book bord på Aristo ➤

THE ROOFTOP – Hotel Danmark

Går du efter at nyde aperol på toppen af København, så kan du snildt gå efter Hotel Danmark i indre by. Her serverer de den bittersøde drink i deres Rooftop Bar og Terrasse – en skyhøj oase med kig til byens mange spir og tårne. Tagterrassen lægger op til hyggestund – især på en varm sommerdag, hvor du kan vælge at sidde bænket eller lave flyderen i barens bløde loungemøbler.

Hvor: Vester Voldgade 89, 1552 København V


Book bord på Rooftop ➤

Undici

På et af Christianshavns solrige hjørner ligger Undici i en charmerende, gul bygning, der engang har huset et autoværksted. Netop her ved vandkanten med første parket til Christianshavns Kanal er det optimalt at sippe en forfriskning, og hvorfor ikke en Aperol Spritz. Den får du ikke kun serveret i charmerende rammer, men også på en sydvestvendt terrasse, hvor solen står på hele eftermiddagen og aftenen.

Hvor: Wilders Plads 11, 1403 København K


Book bord på Undici ➤

Huks Fluks

Gråbrødre Torv er en af københavnernes yndlings sommeroaser, hvor spisestederne er rykket ud på brostenene med deres borde, parasoller og små barer. Pladsen byder på charmerende bygninger, historisk vingesus og et liv, der kun findes i indre by. Her ligger Huks Fluks, hvor du kan opleve ægte sydeuropæisk bistrostil og en frisk Aperol på terrassen. Den ligger ideelt placeret på solsiden, så du kan sidde i solens stråler hele aftenen.


Book bord Huks Fluks ➤

Hvor: Gråbrødretorv 8, 1154 København K

San Marco JUNIOR

På Falkoner Allé ligger San Marco JUNIOR, hvor du i hyggelige omgivelser kan få serveret ægte brasseriemad med et strejf af Italien. Når solen skinner, omdannes restauranten til en fortorvscafé, hvor du kan nyde spritzers, mens du tager pulsen på Frederiksberg. Hvis det bliver lige lovlig meget med alle de forbipasserende, er du også velkommen til at rykke indenfor i restaurantens rummelige lokaler.

Hvor: Falkoner Allé 10, 2000 Frederiksberg


Book bord på San Marco JUNIOR ➤

Toldboden

Foto: Toldboden

Et andet populært sommer-samlingssted, som københavnerne sætter kursen efter, er Toldboden. Restauranten ligger på havnekajen nær Kastellet og Langelinie med udsigt til Operaen og Refshaleøen, og her valfarter folk til efter hip havnestemning, kolde drinks og solens stråler. Deres drinkskort byder på et væld af kølige drikke, man kan sætte sig med på den solbeskinnede kaj. Heriblandt Aperol Spritz, som du selvfølgelig også kan tage med ind i det gamle pakhus, hvis solen eller brisen bliver for stærk.
Det skal også nævnes, at Toldboden skyder gang i weekenden hver fredag kl. 16 med fredagsbar, hvor bartendere står klar med drinks, og DJ’en står klar med feststemningen. Og det er ikke de eneste initiativer, du kan opleve fra deres side. Toldboden har gang i flere oplevelser, der får sommerhumøret i top. Kød, fisk og sæsonens grønt bliver lagt på havnegrillen, og så har de netop søsat det nye koncept ‘Seafood Tapas’, hvor du kan sammensætte forskellige retter med fisk og skaldyr.

Hvor: Nordre Toldbod, 1259 København K


Book bord på Toldboden ➤

Opskrift på Aperol Spritz

Vil du selv servere en forfriskende Aperol til din næste fest? Så er opskriften lige her:

You may also like...

1 Response

  1. Pia siger:

    Jaa den er bedst hos os selv og i Italien men i jazz ugen drak vi den på Højbro Plads det kunne være gjort bedre😊