Spis og drik i solen på Frederiksberg

thumb image

Ifølge vejrguderne er den danske sommer atter på vej tilbage til os. Det lægger i den grad op til at tilbringe de dejlige, lyse sommeraftner udendørs med god mad og kolde drikke med venner i solskinnet. 

Her får du vores bud på spisesteder med udeservering på Frederiksberg, hvor du kan nyde solen og forkæle ganen.

Promenaden 1932

Foto: Promenaden

På Promenaden kan du både få en hurtig kop kaffe og morgenmad til dem, der har tid. På frokost- og aftenmenuen er der fyldt med klassiske retter, teatermenuen til teatergæsterne – og masser af gode vine i baren. Promenaden åbner op for de morgenfriske fra kl. 8.30 i hverdagene og byder på et menukort med et varieret udvalg af danske og franske klassikere, dagens plat du jour og et snackbræt, som serveres helt til kl. 23. Når vejret er godt, kan du drikke morgenkaffen, eller alle andre måltider, mens du kan følge med i pulserende liv på Frederiksberg Allé.

Hvor: Frederiksberg Allé 58, Frederiksberg.


Book bord på Promenaden ➤

Ewalds

På EWALDS bliver dine smagsløg sendt direkte til Frankrig lige midt på Frederiksberg. På det franske brasserie er det den gode franske mad og hyggen, der sætter dagsordenen. Her serveres der franske klassikere, som suppleres af snack-retter som rillette, kroketter og vafler med serranoskinke.

Når vejret tillader det, kan du nyde de franske herligheder i solen på deres store terrasse foran restauranten. Bon appetit!

Hvor: Allegade 24 A, 2000 Frederiksberg


Book bord på Ewalds ➤

Restaurant Frederiks Have

Restaurant Frederiks Have ligger op ad (surprise) Frederiksberg Have. Her kan du nyde en god mad og kolde drikke i deres hyggelige gårdhave. På de kølige sommeraftener kan den frodige gårdhave også overdækkes, så du også kan nyde aftensmaden her.

Med danske og svenske kokke i køkkenet er menukortet narturligvis inspireret af Norden. Til frokost kan man vælge tre-rettes menu til 325,- eller frit fra a la carte-kortet, der blandt andet byder på marineret sild, færøsk laks og rejesalat. Til aften kan der vælges mellem forskellige menuer både med og uden vin.

Hvor: Smallegade 41, 2000 Frederiksberg


Book bord på Frederiks Have ➤

Mêlée

Foto: Mêlée

På Restaurant Mêlée på Frederiksberg serveres bistromad med kant, personlighed og rødder i det franske køkken. Forbilledet for køkkenet erfransk landstil. Det betyder, at det klassiske håndværk vægtes højt, og at der er fuld fokus på førsteklasses råvarer. Udtrykket er rustikt, og smagen er lige i øjet! Alt det kan du nyde, mens du nyder solens varme stråler udenfor.

Hvor: Martensens Allé 16, 1828 Frederiksberg


Book bord på Mêlée ➤

Restaurant FRKSBRG

Foto: FRKSBRG

Restaurant FRKSBRG ligger placeret midt på Frederiksberg i historiske lokaler under Frederiksberg Rådhus, hvor lofterne er hvælvede, belysningen hyggelig og pejsen åben. Her byder køkkenet på retter inspireret af både det danske og internationale køkken, som du kan nyde både udenfor og indenfor.

Hvor: Smallegade 1, 2000 Frederiksberg


Book bord på Restaurant FRKSBRG ➤

Sokkelund

Foto: Sokkelund

På Sokkelund finder du et menukort spækket med franske lækkerier som moules frites, steak tartare, hummer, chevre chaud. I det hele taget emmer caféen af parisercafé med en indretning i fransk brasserie-stil og tætpakkede borde både indenfor og på fortovet udenfor, som er det perfekte sted at nyde en bid mad eller lidt at drikke, når vejret viser sig fra sin gode side.

Hvor: Smallegade 36, E, 2000 Frederiksberg


Book bord på Sokkelund ➤

You may also like...