Guide: Japanske perler i Nordsjælland - DinnerBooking Blog
thumb image

Guide: Japanske perler i Nordsjælland

Er du på jagt efter god sushi? Vi har samlet en guide til steder, hvor du kan nyde den japanske spise i Nordsjælland

Det er vist ingen hemmelighed at sushibølgen er kommet til Danmark for at blive, og den japanske køkkenkunst med klistrede ris, sprød tang og frisk, fersk fisk har efterhånden charmet sig ind i mange danskeres madhjerter. Vi har samlet en guide over steder nord for København, hvor du kan sætte tænderne i de fantastiske, japanske fristelser.

KINOME

Foto: KINOME

På KINOME, der ligger på Strandvejen i Hellerup, serveres der moderne japansk køkkenkunst. Køkkenet på KINOME er inspireret af hele verden og alle dens mange smage og ingredienser, og her er det kun de allerbedste og mest friske råvarer, der forvandles til spændende og opfindsomme retter, som ser smukt ud på tallerkenen og samtidig fornøjer sanserne. Du har mulighed for at smage på forskellig sushi og sashimi, som kendetegner det japanske køkken herhjemme, men du har også mulighed for at prøve stedets Omakase gourmet menu, hvor du får en 7-retters skræddersyet menu, der sender dig på en gastronomisk rejse til Japan.

Hvor: Strandvejen 68C st., 2900 Hellerup


Book bord på KINOME ➤

Yami Sushi

Foto: Yami

Kan du slet ikke få nok af den japanske spise med fersk fisk, ris og tang? På nyåbnede Yami Sushi i Charlottenlund kan du komme forbi til Sushi ad libitum, så du er sikker på at blive helt mæt i lige det sushi, du bedst kan lide på menukortet. Når du ankommer, får du en ordreseddel udleveret, og så er det ellers bare med at gå i gang med at krydse af, hvorefter den friske sushi bliver serveret ved bordet. Skal du bare have stillet den lille sult, er der også mulighed for at bestille menuer.

Hvor: Ordrupvej 55, 2920 Charlottenlund


Book bord på Yami Sushi ➤

Sushi Lovers

Elsker du sushi? Det gør de på Sushi Lovers i Charlottenlund, og den kærlighed, vil de gerne dele med deres gæster i de hyggelige omgivelser i restauranten. Her handler filosofien om respekt for håndværket og for smagen, og de arbejder hele tiden på at udvikle sig og skabe nye og velsmagende sushikombinationer. Deres nysgerrighed og søgen efter nye teknikker har også gjort, at stedet i to år i træk (2013 of 2014) blev udvalgt til at deltage i World Sushi Cup i Tokyo, hvor de i 2014 fik 4. pladsen i “Creative Sushi”. Her har du også mulighed for at deltage i sushi kurser eller købe Lav-selv-sushi med sushi Lovers råvarerpakker.

Hvor: Ordrupvej 66, 2920 Charlottenlund


Book bord på Sushi Lovers ➤

Koii

Hos Koii finder du det bedste fra forskellige asiatiske køkkener – du kan bestille alt fra kinesiske dumplings og gao bao til japansk sushi og thailandsk pad thai. Koiis mission med maden er at frembringe måltider, der sætter alle sanser i spil. Dyderne, der fylder køkkenet, er grundighed og disciplin, som er grundtanker, der er taget med i Japans ånd.

Hvor: Jægersborg Allé 16, 2920 Charlottenlund


Book bord på Koii ➤

Watami

Foto: Pixabay

Tæt på Schæffergården ligger Gentoftes sushi darling. Den japanske restaurant Watami serverer klassisk lækker sushi, sticks og snacks i dejlige omgivelser. Her er alt friskt og hjemmelavet – stedet laver også deres egen saucer og dressinger, så de passer perfekt til retterne, der serveres. Kan du ikke få nok af de japanske fiskespecialiteter, kan du på Watami bestille Sushi Ad Libitum. Så modtager du et bestillingskema af tjeneren, og du kan derefter straks gå ombord i det store Ad Libitum menukort.

Hvor: Ermelundsvej 88, 2820 Gentofte


Book bord på Watami Gentofte ➤

Flere restaurant nyheder...