Ugens craving: Pizza, pizza, pizza i København

thumb image

Der er de der retter, som du har lyst til at gufle i dig, når det er koldt, og når dynen kalder. Der er de retter, som skal akkompagnere et glas kølig hvidvin og 30 grader. Og så er der de retter, som man bare altid har lyst til.

Ja, du gættede rigtigt. Vi taler om pizza!

Det vrimler med pizzasteder i København, og det er ikke svært at finde gode pizzaer, som kan stille ostetrangen. Men det er svært at finde de rigtige gode pizzaer. Her får du et bud på 7 steder, der serverer pizzaer på et ufatteligt højt niveau i København (psst… nogle af dem har endda placeret sig i top 5 blandt Europas bedste).

Bæst

På Bæst får du fremragende pizzaer, der er bagt på ægte Napoli-facon i en 500 graders varm træfyret brændeovn. Det er ikke for sjov, at pizzaerne fra Bæst i 2017 blev kåret som den 8. bedste i hele verden i The Guardian. Og for nyligt røg Bæst også på toplisten over Europas bedste i 2019. Prøv selv… Vi tvivler på, at du fortryder det.

Hvor:  Guldbergsgade 29, 2200 København N


Book bord på Bæst ➤

Pizzeria 54

På Sønder Boulevard på Vesterbro finder du Pizzeria 54. Pizzariaet er er en del af den populære lille italienerkæde med Osteria 16 i spidsen. Men i kontrast til Osteria 16 får du antipastaer og en sprød pizza for 250,-. Besøger du nr. 54, er du sikker på at få en pizza med simple råvarer direkte fra Italien – og så er pizzabundende, ligesom du finder dem i pizzaens hjemland, sprøde og tynde.

Hvor: Sønder Boulevard 54, 1720 København V


Book bord på Pizzeria 54 ➤

Babbo-ria

Denne italiener skiller sig ud. For her mødes både et bageri, en cafe og en restaurant i et. Tag forbi Babbo-ria, når mørket nærmer sig og Babbo-rias Pac Man-maskine, disco-kugle og gule vægge lyser op. For til aften åbner Babbo-ria op for varme, sprøde pizzaer. Her kan du heldigvis ikke vælge mellem 20 forskellige pizzaer med alverdens fyld. På Babbo-ria er der fire valgmuligheder med ordenlige simple råvarer. Det er rigtig italiensk.

Hvor: Godthåbsvej 10, 2000 Frederiksberg


Book bord på Babbo-ria ➤

Pizzeria Luca Gl strand

top 5 over Europas bedste pizzaer finder du Pizzaria Luca Gl. Strand. Stedets varetegn – og som er det, der bliver nævnt igen, og igen, og igen – er pizzaernes fantastiske bund. For bunden er ikke bare en helt almindelig bund. Den er lavet på en dej, som har været koldhævet i helt op til 72 timer.

Hvor: Gammel Strand 42, 1202 København K


Book bord på Pizzaria Luca Gl. Strand ➤

Neighbourhood

Neighbourhood er garant for lækre økologiske pizzaer og skønne cocktails. Her serverer de en moderne fortolkning af den klassiske italienske pizza, som du aldrig har prøvet den før. Bunden er ikke bare tynd men papirstynd, og så er der givet gas for det velsmagende fyld. Smag fx en ’Nordic Garden’ med bacon, ærtepuré m. mynte, hvidløg, frisk mozzarella, romaine salat og syltede rødløg.

Hvor: Frederiksborggade 20D, 1360 København K


Book bord på Neighbourhood Frederiksborggade ➤

Osteria Alfredo

Osteria Alfredo er en autentisk italiensk restaurant, der byder på mange andre lækkerier end ‘bare’ pizza – dog fortjener deres napolitanske pizzaer i høj grad at blive fremhævet! Bag pizzaovnen står den napolitanske Pizzaiolo, Antonio Della Gioia. Vi er sikre på, at han kan sende dig direkte i pizzahimlen. Bedøm selv..

Hvor: Vester Farimagsgade 37, 1606 København V


Book bord på Osteria Alfredo ➤

Bar Uno

Nordhavn har fået en pizza-perle med sprøde pizzaer, kreative cocktails og en intet mindre end formidabel udsigt over det glitrende hav og FN Byen på den anden side af vandet. Menukoret er simpelt og stemningen på Bar Uno er hyggelig. Selv hvis du ikke bor på de kanter, er Bar Uno et besøg værd. Er du pizzasulten omkring frokosttid, kan du også snuppe et frokosttilbud mellem 11-16 alle hverdage.

Hvor: Gøteborg Plads 5, 2150 Nordhavn


Book bord på Bar Uno ➤

You may also like...