Guide til Fars dag i Aarhus: Her kan du invitere ham på middag - DinnerBooking Blog
thumb image

Guide til Fars dag i Aarhus: Her kan du invitere ham på middag

Den 5. juni er det fars dag, og far skal selvfølgelig fejres og forkæles på denne dag. Brug anledningen til at invitere hovedpersonen på en god middag. Vi guider dig til fem spisesteder i Aarhus.

Er du i tvivl om, hvordan du skal overraske din far på Fars dag? Med en middag selvfølgelig.

Her får du fem spændende spisesteder i Aarhus, som du kan gå direkte efter eller lade dig inspirere dig af.

KP5

Lette og rustikke retter i charmerende rammer. Lyder det som noget for din far? Så tag ham med på KP5, der ligger på kystpromenaden med udsigt til hav, skov og den lille træbådshavn. Her har kokkene bygget menukortet op omkring den franske kogekunst, og der serveres alt fra tatar og ribeye til østers og makrel.


Book bord på KP5 ➤

Det Glade Vanvid

På havnen byder Brødrene Koch indenfor til all inclusive middag i deres evigt populære restaurant, Det Glade Vanvid. Her får du og din far en helaftensoplevelse med enestående smagsoplevelser på tallerkenen og i glasset. På menuen finder du lige nu blandt andet “slow cooked” kalvekam, fisk på kold sauce med asparges og sød karamelmousse til dessert. Sæt bare kursen mod havnen for en hyggelig aften.

Hvor: Pakkerivej 2, 8000 Aarhus C


Book bord på Det Glade Vanvid ➤

Köd

Går I direkte efter gode bøffer, så tag på Köd. Her serveres kød af den fineste kvalitet i form af bøffer fra de bedste udskæringer fra både Danmark, USA og Uruguay. Tilbehøret kan I frit vælge fra menukortet, så I sammensætter præcis den menu, I gerne vil have. Smørsauterede svampe, chili fries, sprød salat og cremet bearnaise er noget af det, I kan forvente.

Hvor: Åboulevarden 23, 8000 Aarhus C


Book bord på Köd Aarhus ➤

Syv Ni 13

Restaurant Syv Ni 13 åbnede i efteråret og har siden taget de spisende gæster med storm. Køkkenets koncept er social dining, hvor maden består af flere små serveringer, der deles. Skulle det være noget med lynstegt tun, langtidstilberedt kalvespidsbryst eller stegte grønne asparges med kapersvinaigrette og sprød ost, så besøg den feterede restaurant i Frederiksgade.

Hvor: Frederiksgade 74, Aarhus C


Book bord på Wining Syv Ni 13 ➤

Atrium

Fint skal det være, når far skal fejres. Så tag ham med på Atrium, der huses i ikoniske Hotel Royal. Her kokkerer Søren Jacobsen og William Jørgensen, der også bestyrer Michelin-restauranten Gastromé inde ved siden af. De sætter kvalitet i højsædet og disker op med retter fra det franskinspirerede køkken.


Book bord på Atrium ➤

Flere restaurant nyheder...