Nu blomstrer Copenhagen Jazz Festival 2019: Smag dig gennem festivalens mad- og musikoplevelser
Siden 1979 har Copenhagen Jazz Festival fyldt hovedstaden med jazzmusikere og entusiaster. Og nu sker det igen. For jazzen blomstrer i København mellem den 7. til den 14. juli 2019.
Musikken breder sig i hovedstaden den næste uge, hvor saxofonerne vælter frem, og hvor jazznørdens kalender er fyldt med krydser – men de lange lister med events kan virke uoverskuelige. Bare rolig. Vi har fundet 4 steder, som inviterer på både jazz og middag. Lul dig ind i jazzens univers med enten nordiske tapas, 7-retters menu, brunch eller tallerkner fulde af friske skaldyr.
Jazz og skaldyr på Almanak
Hos Almanak kan du nyde en søndag eftermidag med intet mindre end jazz og skaldyr. Du sidder på Almanaks terrasse, hvor borde er dækket op – og hvor musikken senere skal spille. På tallerknerne bliver der serveret østers, pil-selv-rejer, krabbekløer og muslinger. Middagen starter kl 16, og koncerten begynder klokken 17. Her kan du lytte til Vanisha Gould, Kelly Green, Chris Andresen og Jasper Jagd.
Hvornår: Den 7. og 14. juli
Hvor: Havnegade 44, 1058 København K
Køb billetter til Skaldyr og Jazz på Almanak her ➤
Bubbles, Baos and jazz på Sidecar
På den lille hyggelige Nørrebro-perle på Skyttegade finder du Sidecar. Her er jazzfestivalhygge, som du næsten ikke kan gå glip af. Mens du sidder og lytter til aftenens jazzkoncert, kan du mæske dig i 7-retters bao-menuer, der er både til pescetarene, vegetarerne, og til dem der spiser kød. Husk, at aftenen starter kl. 18 med et glas velkomstbobler.
Hvornår: 9-11 juli 2019
Hvor: Skyttegade 5, 2200 København N
Køb billetter til bubbles, baos og jazz på Sidecar ➤
Brunch og jazz på Nimb
Prisvindende internationale jazzmusikere gæster Nimb Bar den 13. juli under Copenhagen Jazz Festival. Det bliver Kenny Werner på klaver, Benjamin Koppel på saxofon, Thommy Andersen på bas og Alex Riel på trommer. Imens du lytter til de alsidige jazztoner, kan du smovse dig gennem en brunch med blandt andet croissanter, salater, yoghurt, frisk frugt, honning fra Tivolis egne bier, hjemmelavet granola og masser af lune retter. Der vil også blive inkluderet et glas bobler, kaffe/the og juice.
Hvornår: Den 13. juli
Hvor: Bernstorffsgade 51577 København V
Køb billetter til brunch og jazz på Nimb ➤
Vinbaren Vesterbro Torv med Birgitte Soojin
Den tre gange grammynominerede, norske jazzvokalist og producer kommer og synger på Vinbaren Vesterbro Torv. Birgitte Soojines er født i Sydkorea, men opvokset i Norge. Musikken læner sig op ad blues, soul og gammeldags swing jazz. Imens du lytter til Birgitte Soojins smukke stemme får du serveret nordiske tapas. Aftenen slutter selvfølgelig også med noget sødt til ganen.
Hvornår: 7 juli 2019
Hvor: Svendsgade 1, 1659 København V
Køb billetter til Birgitte Soojin på Vinbaren Vesterbro Torv ➤