Oplev sol, smil og streetfood stemning hos Storms Pakhus i Odense

thumb image
JMS Storms Pakhus

Der er intet som et street food marked, der kan få sat skub i det gode humør og sommerstemningen. Så er det godt, de efterhånden er at finde flere steder i landet – også her i Odense, hvor Storms Pakhus står for mad og kolde forfriskninger.

Når solen endelig kommer, kan det ikke gå stærkt nok med at komme ud og nyde den. Humøret stiger, dagene bliver længere, og vi får lyst til at sidde ude og nyde et væld af kolde drinks og eksotiske retter – gerne sammen med andre mennesker. Det er her, Storms Pakhus i Odense kommer ind i billedet, for her er der street food, sommervibes og sprøde toner for alle pengene.

Storms Pakhus i Odense ligger i en gammel lagerbygning på Seebladsgade. Her hersker en urban stemning båret af rustikke genbrugsmøbler lavet af træ, gamle paller og stablede ølkasser. Ingen fine fornemmelser, men bare en afslappet atmosfære, hvor det i høj grad er tilladt at nyde tilværelsen.

Madboder og barer med fynske råvarer

Og er du sulten eller tørstig? Storms Pakhus råder over godt 24 forskellige madboder og 6 barer, så der er nok at vælge imellem. Bæredygtighed er et nøgleord, og de mange boder prioriterer at anvende fynske, lokale råvarer i deres produkter.

Skulle det være en lækker burger, et stjerneskud, eller noget helt tredje? Mulighederne er mange, og smagen er i top, så den største udfordring bliver at finde et ledigt bord at sidde ved. Så er det jo heldigt, du kan booke i forvejen (se i bunden af artiklen).

Hvor: Seebladsgade 21, 5000 Odense C

You may also like...