Opskrift fra Michelin-restauranten: And som millionbøf - DinnerBooking Blog
thumb image

Opskrift fra Michelin-restauranten: And som millionbøf

Har du lyst til at prøve kræfter med Michelin-kokkekunsten, får du her en opskrift fra Kokkeriet, der netop udkommer med ny kogebog. 

Du skal bruge:

  • 100 g hakket andelever
  • 100 g hakkede andekråser
  • 100 g andehjerter
  • 1 hakket løg
  • 1 fed hakket hvidløg
  • 1 dl rødvin
  • 1 dl portvin
  • 2 dl demi-glace
  • Salt og peber
  • Lidt trøffel rives over ved servering
  • 200 g blå kartofler
  • 200 g æggeblommekartofler
  • Salt til kogning
  • Timian (plukkes og skylles)
  • Ca. 5 ensartede kartofler
  • Olie til fritering
  • Fint salt
  • Skindet fra en hel and

Sådan gør du:

Millionbøf

Svits den hakkede indmad i olie i en gryde, Tilsæt løg og hvidløg og steg godt igennem. Tilsæt rødvin og portvin og lad det koge helt væk. Tilsæt demi-glace og kog ind til en kraftig smag og god konsistens. Smag til med salt og peber.

Knuste kartofler

Kog de to slags kartofler møre hver for sig og pil dem. Knus kartoflerne i en kartoffelpresser og krydr med salt.

Friterede kartofler

Skær kartofler tyndt evt. på mandolinjern og udvand dem. Dryp kartofler af og friter dem gyldne og sprøde i olie. Læg kartofler på fedtsugende papir og krydr dem med lidt salt. Lige inden servering knuses de over retten.

Andeskind

Skrab andeskind fri for fedt og bag det under pres i ovnen ved 130° C. De skal være helt sprøde. Læg andeskind på fedtsugende papir og hak dem derefter fint. Drys det hakkede andeskind over retten inden servering.

LÆS OGSÅ: Rasmus Munks nye restaurant er hit blandt gæsterne

Om kogebogen

Bag Kokkeriet er den garvede chefkok, David Johansen, der blandt andet har en fortid på Kong Hans Kælder og Restaurant De Gaulle og Sammy Shafi, der blandt andet blev kåret som Årets Sommelier af den Danske Spiseguide i 2012. Deres nye kogebog udkommer den 15. september 2015.

Kokkeriet kogebog

Book bord på Kokkeriet.

Flere restaurant nyheder...