Redaktionen anbefaler: 3 køkkener jeg skal smage til DinnerDays TakeAway - DinnerBooking Blog
thumb image

Redaktionen anbefaler: 3 køkkener jeg skal smage til DinnerDays TakeAway

DinnerBookings madglade marketingassistent, Rikke Djurhuus, kommer her med tre bud på, hvor hun gerne vil hente sin aftensmad til DinnerDays Takeaway i uge 7.

Jeg er nok som folk er flest. Jeg elsker at spise, men jeg hader at lave mad. Derfor er DinnerDays takeaway en kærkommen mulighed for at få det “rigtige” restaurantmad med hjem i stuen.

Jeg er faktisk ikke så ofte ude at spise (som jeg gerne ville). Det er mest af alt et spørgsmål om økonomi, men når det nu skal være, kan jeg godt se fordelene ved at tage middagen hjemme. For eksempel er der ingen begrænsning på, hvor længe vi må blive siddende.

Jeg undgår det akavede moment ved betalingen, når maskinen spørger, om jeg vil tilføje drikkepenge, og jeg ikke kan regne. Og får jeg trang til at knappe bukserne op, kan jeg bare gøre det.

Her er de tre steder, jeg har lovet mig selv at prøve i forbindelse med DinnerDays Takeaway:

Bistro Bosch

Jeg indrømmer det, jeg er en sucker for smørrebrød. Derfor er det også svært at modstå fristelsen, når jeg læser denne menu:

  • Friteret rødspættefilet med remoulade og citron
  • Klassisk tatar med kapers, løg, peberrod, pickles og rå æggeblomme
  • Kartoffel med løg, purløg og bacon
  • Gulerodskage med creme cheese

Jeg kan dufte fisken, føle tataren mod min tunge og se kunstværket af en kartoffelmad med purløg og det hele. Og så en klassisk gulerodskage til at runde af på – så kan man altså ikke forlange mere. Det bliver den bedste madpakke til hjemmekontoret, jeg nogensinde vil få.

Og hey! Er du ikke til kød, har Bistro Bosch også lavet en lækker vegetarmenu. Se den via knappen nedenunder.

Pris: 210,- pr. person (+ gebyr)
Hent: Halmtorvet 19, 1700 København V


Bestil Bistro Bosch ➤

Thrilla in Manila

Thrilla in Manila. Fængende navn, og hvis du synes, det klinger bekendt, har du måske allerede stået i den meterlange kø ude foran deres food truck på Reffen (please lad os snart få lov til den slags igen). Nu har de åbnet en restaurant tæt på Amagerbro Station, og maden er stadig lige så fantastisk udenfor Refshaleøens urbane legeplads.

Thrilla in Manila har skabt deres helt eget gastronomiske univers med rødder i deres hjemland Filippinerne. Det er herfra, de tager deres udgangspunkt, men de hjemmelavede retter i indbydende farver lader sig gerne inspirere fra resten af verden. Det er dét, der gør Thrilla in Manilas fusionskøkken til noget, du ikke har prøvet før, men som uden tvivl smager af lige én bid mere. Derfor skal de med mig til til DinnerDays Takeaway med deres sammensatte menu, mens jeg glæder mig til sommer og sol.

Forret: Lakse ceviche toppet med soya, urte-olie og friske urter
Hovedret: Marineret braiseret gris i abobo sauce toppet med friske urter. Serveret med ris og sprød salat
Dessert: Hjemmebagt chokoladekage med hindbær og et strejf af mango

Psst! længes du også efter ferie? Læs vores guide til, hvordan du kan få feriestemningen med hjem i stuen her.

Pris: 210 kroner pr. person (+ gebyr)
Hent: Tingvej 122300 København S


Bestil Thrilla in Manila ➤

Restaurant Cuvée

Skal det være ekstra fint, så har jeg udset mig Restaurant Cuvée. Kokkeholdet bag Cuvée har imponerende erfaring med sig, og de kan bryste sig af stjerner fra tidligere stillinger i Michelén-vindende restauranter i både ind- og udland. Jeg er derfor ikke spor i tvivl om, at dét, de putter i boxen er creme de la creme. Se bare her:

Forretter
Parmesan tuille med basilikum-emulsion og tomatpulver 
Kammusling-ceviche med kokos og krydret dressing 
Rødbedemarineret laks med peberrodscreme og croutoner

Hovedret
Oksemørbrad med trøffelsauce, vinterkål og kartoffelterrin

Dessert
Citroncurd tærte med pistacienødder og hindbær
Plus lidt sødt til kaffen

Restaurant Cuvée henter inspiration fra sydens gastronomiske traditioner og natur, men de forstår at forene det med deres egne tanker omkring madlavning. Derfor får du hos Cuvée formentlig præsenteret noget, du ikke har prøvet før, eller i hvert fald noget velkendt i indpakning, der er både spændende og forfriskende. Jeg glæder mig allerede!

Pris: 400,- pr. person (+ gebyr)
Hent: Kompagnistræde 18, 1208 København K


Bestil fra Restaurant Cuvée ➤

Flere restaurant nyheder...