Børnevenlige restauranter i København: Her er de bedste steder!
Der er utallige restauranter i København og omegn, der serverer helt fantastisk mad, men hvor tager du hen, hvis du også gerne vil have de mindste med? Vi guider dig til de bedste børnevenlige restauranter i København, som kræser for de store og de små.
Vi guider dig til byens bedste børnevenlige spots, som serverer alt andet end kedelige pomfritter og nuggets samt sørger for uhøjtidelig stemning. Så skal du heller ikke forputte dig bag menukortet, hvis der larmes lidt ekstra ved bordet.
Tag et kig på disse børnevenlige restauranter i København, som du kan besøge sammen med hele familien!
Capa: En favorit hos børnefamilierne ved Rådhuspladsen

En af de, muligvis, bedste børnevenlige restauranter i København må være Capa med smørbøf-kongen Casper Sobczyk bag roret. Capa beskriver sig selv som en uhøjtidelig restaurant. Her er der højt til loftet og gjort plads til hele familien. Selv skriver de på deres hjemmeside: “Vi elsker børn – de er altid velkomne. Vi kan opbevare barne- og klapvogne i et af vores baglokaler (der er ikke plads til at de kan stå ved bordet)”.
Capa laver fantastiske events til højtider, særligt til Halloween giver de den hele armen med tøris på de mindstes tallerkener. Og de har altid en fast børnemenu. Alt fra kyllingespyd, en lille bøf eller sprødstegt fisk. Og så er der selvfølgelig også skønne retter til de voksne. Win win!
Restauranten blev sågar kåret til Danmarks bedste spiseoplevelse i 2023/2024 blandt 83.000 gæstestemmer. Læs mere her.
Når du booker bord, så kan du allerede på forhånd notere, hvor mange børn, der spiser med.
Pris: Børneret inkl. dessert for 149 kr.
Hvor: Rådhuspladsen 57, København K
Reffen: Streetfood-ø med plads til hele familien

Ude på Refshaleøen finder du Reffen. Et streetfood-mekka med boder, der sælger mad fra alverdens køkkener. Prøv en drøm af en ostesandwich fra osteboden Cheesy dreams, skønne crépes i søde og salte variationer, Fish & Chips, barbecue-spyd og andet godt. Her kan hele familien få stillet sin sult ud fra de skønne muligheder og som er relativt prisvenlige. Se alle madboder her.
Maden kan I indtage ved de mange opstillede langborde, liggestole eller sågar på jorden med medbragt tæppe. Humøret er højt, rammerne uformelle som gør det til en fornøjelse at tilbringe en eftermiddag derude. Og hvis det samtidig byder på godt vejr, så bliver det ikke bedre.
Reffen er en livlig oase, så hvis du har en baby med, der skal have timet en lur, så gerne vær opmærksom på, at lydniveauet kan være en smule højt.
Hvor: Refshalevej 167A, København K
Brasserie Post: Franske fristelser i børnehøjde


Tag familien under armen og læg vejen forbi Brasserie Post, der holder til i de charmerende lokaler fra det gamle posthus ved Trianglen. Her er der tale om fransk brasserie med masser af charme!
På menukortet er der udvalgte retter kun til børn, såsom en saftig cheeseburger eller sprød fiskefilet til 110 kr. Slut af med vaniljeis med chokoladesauce for blot 55 kr. De voksne skal naturligvis ikke snydes for deres herligheder, og menukortet er spækket med franske fristelser som karamelliseret løgtærte, oksetatar og moules frites.
Uanset om I sætter jer i restauranten eller finder vej til deres skønne gårdhave, er der altid en afslappet stemning og højt til loftet.
Et besøg på Brasserie Post kan let kombineres med lidt ekstra familiehygge. Tag ungerne med i Fælledparken efter middagen, eller kig forbi Enigma Museum, som ligger lige rundt om hjørnet.
Hvor: Nyhavn 5, København
Pris: Fra 85 kr. for en børneret // Hver onsdag fra kl. 17 spiser børn u. 12 år) til halv pris.
Café Den Blå Hund: Fish & Chips til børnene

Sprøde, gyldne Fish & Chips, eller hvad med pasta-pesto med grillet kylling? Det kan de mindste spise på denne hyggelige café beliggende på Godthåbsvej.
Café Den Blå Hund værner om gæsterne – både store som små, hvorfor menukortet også byder på alt fra brunch, frokost til aftensmad. De har også en lækker oreo-milkshake på kortet, hvis der skal hygges lidt ekstra.
Cafeen ligger desuden overfor Aksel Møllers Have, som har en fantastisk naturlegeplads, hvis der skal brændes noget energi af efter maden.
Pris: Børneretterne koster 95 kr.
Hvor: Godthåbsvej 28, Frederiksberg
Sallies: Familievenlig diner lidt udenfor København

Når valget skal falde på børnevenlige restauranter i København, så er Sallies Race Lounge et sikkert hit! Hvis du er klar på at tage lidt udenfor byen, 40 minutters transport fra Rådhuspladsen, så kan du opleve en unik dinner.
Sallies Race Lounge serverede Danmarks første cheeseburger, og er stærkt inspireret af 50’ernes USA. Stedet åbnede i Albertlund i 1955, og har siden da åbnet endnu en restaurant i Taastrup. Book bord i Taastrup.
Her du sammen med hele familien placere jer i en af de farverige båse og spise greasy favoritter: Alverdens burgere, fried onion rings, cheese fries, shrimp cakes m.m. Der er selvfølgelig også en børnemenu, som vil falde i selv det mest kræsne barns smag. Og du kan slutte af med en Sallie Sundae Icecream!
Hvis du er nysgerrig på at besøge en tidslomme med skønne dinner’vibes, så er Sallies Race Lounge et must-visit for børnefamilier. De har også skønne events året rundt. Kom fx veteranbiltræf eller Funny Milkshakes-uge. Se alle events her.
Pris: Børneretterne koster 85 kr.
Hvor: Roskildevej 251, Albertslund
Café Charlottehaven: Caféhygge for hele familien midt på Østerbro


På Østerbro finder du den børnevenlige Café Charlottehaven. Her er der højt til loftet, og hele familien bliver taget imod med et smil.
På menuen finder I flere retter til børn med sunde snacks og favoritretter, aktivitetsposer med klistermærker, farver og puslespil samt et legehjørne med diverse legesager, som kan underholde de små, mens maden bliver tilberedt.
Selvom underholdningen for børnene er i top, er der også tænkt på de voksne. Frokostkortet byder på alt fra lækre smørrebrød til klassikere som croque monsieur og omelet.
Som prikken over i’et har caféen sin egen legeplads i gårdhaven, der er et stensikkert hit blandt børnene. Og så plejer den også at gå rent ind hos forældrene, der kan nyde sin mad på caféens terrasse, hvor I kan holde øje med børnene fra. Det kalder vi ren win-win.
SULT: Morgenmad for store og små


Gider dine børn heller ikke spise havregryn til morgenmad i weekenden? Brunch er altid en sikker vinder for både store og små madhjerter, især hvis der er tale om buffet.
Hver lørdag og søndag mellem kl. 09.15-16.00 kan I sætte jer til bords hos SULT i Cinemateket, hvor de serverer deres store brunchbuffet. Her kan I gå ombord i økologiske røræg, laks, pandekager, yoghurt med et bredt udvalg af toppings, chiagrød, salater, frugt, bagværk, oste og meget mere. Det lyder som sød musik i vores ører!
Sæt jer til bords hos SULT i Cinemateket og forkæl familien med en weekendbrunch, der tilfredsstiller både morgenmadsskeptikere og brunchentusiaster – helt uden du selv behøver at røre en finger.
Pris: Brunchbuffet inkl. drikkevarer 270 kr., børn under 12 år spiser for 165 kr.
Hvor: Vognmagergade 8 B, København K
Dhaba: Familievenligt spisested med byens bedste Butter Chicken

Hvis det skal være farverigt, krydret og alt andet end kedeligt, så er Dhaba København et oplagt besøg for hele familien.
Dhaba, som er et populært madfænomen i Indien, bestående af streetfood-specialiteter, har fået sin helt egen placering på H.C. Andersens Blvd. Restauranten drives af Safi Enayatt. Hvis du, ligesom knap en halv million andre danskere ser Go’ Morgen Danmark på TV2, har du måske set ham på skærmen demonstrere indiske specialiteter.
Du skal ikke sidde og forputte dig bag menukortet, hvis den mindste ved bordet larmer lidt ekstra. Hos Dhaba er der gjort plads til både de store og små og særligt de store familiesammenkomster, der også er et populært fænomen i Indien.
Her er de særligt kendte for deres Butter Chicken, som gæsterne kalder byens bedste. Den kan de mindste også få lov til at smage i en børnevenlig version. Og der følger endda en lækker mango-softice med til dessert.
Pris: Børneret inkl. dessert for 149 kr.
Hvor: H.C. Andersens Blvd. 37, København K
