Fejring af 40 års fællesskab hos San Marco Junior

thumb image
Foto: San Marco Junior

På Falkoner Allé, Frederiksberg finder du det italienske møde med Frederiksberg-charmen. Her ligger San Marco Junior, et sted der har været samlingspunktet for et utal af madglade gæster gennem fire årtier – og med historien bag denne perle, er det ikke svært for os at forstå hvorfor.

Hos San Marco Junior har de altid haft et bankende hjerte for deres gæster. Her ser de ikke blot gæsterne som besøgende, men som en del af en udvidet familie.

Den hjertelige og familiære stemning, der fylder restauranten op, er noget mange vender tilbage for gang på gang – og den stemning du mærker i rummet er langt fra tilfældig. Restauranten er nemlig den italienske familie Zangrandos livsværk, og har med sin rejse gennem generationer ikke langt fra køkkenet til hjertet.

En rejse gennem generationer

Belisario Zangrando åbnede for første gang dørene op for San Marco i 1984, og her så Frederiksberg sin første italienske restaurant. Stedet forvandler sig hurtigt, fra en arbejdsplads til et andet hjem for Belisario og familien.

Her vokser de to sønner Marc og Michel op, og bruger mange gode timer sammen med deres mor og far i restauranten – og da Belisario i 2012 beslutter sig for at træde af, beslutter brødrene, til Belisarios store stolthed, sig for at føre deres fars stolte livsværk videre.

De to brødre får dog siden hen hver sin restaurant, og Marc bliver på San Marco. Her fortsætter han med stor succes den italienske stil, og restauranten har siden hen heddet San Marco Junior. 40 år senere kan de stolt fortælle, at de er en af hovedstadens mest besøgte italienske spisesteder.

Kom til jubilæum på San Marco Junior

Den 17. december markerer restauranten en ret imponerende milepæl; 40 år på den københavnske madsscene som er en præstation, de færreste kan prale af. Det skal naturligvis fejres, og du er inviteret! På dagsordenen står en hyldest til fire årtiers passion for italiensk mad og fællesskab. Sønnen Marc Zangrando, den nye ejer af restauranten, deler sin begejstring og invitation til jubilæet.

Vi glæder os til at se alle dem, der har været med til at støtte os gennem tykt og tyndt her i restauranten, og kommer til at stå klar til at tage imod med bobler og jazzband” siger Marc Zangrando

Tag med og oplev en aften, der forener fortidens minder med nutidens glæder – alt sammen under San Marco Juniors varme tag. Kombinér besøget til receptionen med en lækker middag, og lad de dygtige kokke forkæle dig med italienske specialiteter i hyggelige omgivelser. Gør aftenen til noget helt særligt – reserver din plads allerede nu!

Hvor: Falkoner Allé 10, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Den 17 december fra kl. 16-18

You may also like...