Festlig lørdag: Skjult rooftop bar midt i København serverer lækker brunch og cocktails
Er du typen, der elsker en god lørdagsbrunch? Og skal den helst serveres med en iskold, forfriskende cocktail til? På Skt. Petris hemmelige oase midt i København kan du hver lørdag i sommeren nyde en overdådig brunch i følgeskab af læskende cocktails.
Det er blevet sommer! Og Skt. Petri har slået dørene op til deres Hidden Garden.
Den hemmelige New Yorker-inspirerede rooftop bar danner ikke alene rammerne om det perfekte sommer hangout, men også sæsonens allerbedste brunch-begivenhed.
Her kan du og vennerne nemlig mæske jer i en boozy bottomless brunch, der blandt andet frister med Eggs Benedict, french toast med bær og flødeskum, vafler, friskbagt stenovnspizza og mere til. Og som om maden ikke var nok, får du også både kaffe, te, juice og hele fire valgfrie pitchers til!
Smag dig igennem de forskellige cocktails:
- More-Tea-Ni: Hendricks, agurk, cucielo, citron & sukker
- The International: Linie Aquavit, Tio Pepe Fino Sherry, tranebær, rosmarinsirup & tonic
- Cherries in the Garden: Stauning rye, Frederiksdal kirsebærlikør, Frederiksdal Rød, citron & sukker
- Clarified Il Pairata: Appleton (8 år), Grand Marnier Cordon Rouge, krydderlikør, citron & orgeat
I Hidden Garden er der nøje tænkt på detaljerne, og stedet emmer virkelig af sommer, sol og loungestemning fra start til slut.
Når I har spist og drukket igennem, kan I slænge jer i de bløde sofaer og nyde et tiltrængt afbræk, før I bevæger jer videre ud i storbyens festligheder.
Vi har blot én ting at sige herfra: Mums!
Pris: 495 kr. per person + gebyr
Hvornår: Hver lørdag fra kl. 12-16 i juni, juli og august, med sidste gang d. 3/9 (Fri bar i cocktails gælder i 2 timer)
Hvor: Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København K