Ny italiener i København: Her er der altid frisklavet pasta på menukortet
København har fået en ny italiensk spiller, som giver de andre restauranter kamp til stregen. Hos Osteria Nana er pastaen hjemmelavet og gerne toppet med frisk trøffel.
”Mangiamo”! Lad os spise. Sådan lyder det også rundt om bordet ved de store familiekomsammener i Italien. Og det er denne familiære stemning, som Osteria Nana ønsker at vække hos gæsterne.
Spisestedet åbnede i juli på Store Kongensgade, og siden da er gæsterne strømmet ind til de cremede pastaretter og sprøde surdejs-crostini med burrata.
”Vi har bevidst gået efter en uformel stemning, hvor det ikke skal være fancy. Det skal derimod være velsmagende og simpelt. Ligesom man kender det fra de italienske trattetorier”, fortæller Zeqir Haziri, ejer af Osteria Nana.
Her er håndværket i højsædet, og inspirationen til menukortet er hentet fra Zeqirs egne erfaringer. Han har i en årrække arbejdet på en italiensk restaurant i udlandet. Så det italienske køkken står hans hjerte nært.
Besøg Osteria Nana i efterårsferien til DinnerDays.
Mad som man kender det fra støvlelandet
Du finder ikke en lang række af retter på menukortet, som stikker i øst og vest. Derimod er der en klar rød tråd:
”Det er helt bevidst, at vi har holdt menukortet simpelt og nemt at finde rundt i. Vi holder os til det, vi ved noget om – nemlig de italienske, rustikke retter”, siger Zeqir.
Pastaen er frisklavet, og det kræver et godt håndelag, hvorfor assistancen også er importeret fra Italien:
”Vores køkkenchef er fra Piemonte, og han har også en fortid på diverse gourmetrestauranter i Italien samt det populære Era Ora i København”.
På menukortet kan du finde Agnolotti del plin – en ret som gæsterne også bestiller med nysgerrig.
Det er en traditionel pastaret fra Piedmont-området i det sydlige Italien, som består af pasta fyldt med kanin, svin og oksekød i smørsovs.
Desuden kan du altid finde Vitello tonnato; en klassisk ret bestående af tynde skiver af kalv med en tuncreme.
Sulten? Tag en tur til Italien til DinnerDays
Til DinnerDays i uge 42 kan du besøge Osteria Nana til en billigere pris end normalt.
Her får du alletiders 3-retters menu til 215 kr. og dermed en forsmag på lidt af det, som spisestedet gør så godt: masser af smag og masser af rendyrket hygge og nærvær.
- Forret: Vitello tonnato: tynde skiver af kalv med Nanas cremede tunsauce
- Hovedret: Spaghetti al pomodoro: spaghetti med friske tomater, ansjoser og burrata
- Dessert: Tiramisu med hasselnøddecreme
Der er ikke andet at sige end: Buon appetito.
Hvor: Store Kongensgade 70
Se flere restauranter i København til DinnerDays.