Ny restaurant ved Christianshavn: Spis delevenlig mad tilberedt af Michelin-kok

thumb image
Foto: Plates Christianshavn

Fornyeligt slog et nyt spisested dørene op ved Knippelsbro. Navnet er Plates Christianshavn og med Michelin-kokken David Johansen i spidsen, har de taget gæsterne med storm med deres delevenlige retter.

Den 4. september åbnede David Johansen, tidligere Michelin-kok, restaurant Plates på Christianshavn. David Johansen er blandt andet kendt fra tv-programmet Masterchef, hvor han var dommer, og dertil har han været med til at skaffe en Michelin-stjerne til restaurant Kokkeriet, som den yngste danske kok nogensinde på daværende tidspunkt.

De seneste seks år har han taget en pause fra restaurationsbranchen, men nu er han tilbage for fuld udblæsning og klar til at servere comfort food, som er lige til at dele.

En åbning over al forventning

Der har været travlt med forberedelserne op til åbningen. Her fortæller Line Smith Johansen, medejer af Plates, at gæsterne har taget godt imod det nye spisested, siden de slog dørene op i begyndelsen af september:

Vi har oplevet en kæmpe tiltrækning af gæster. Det skyldes blandt andet vores fantastiske placering ved Knippelsbro, men særligt skyldes det vores stærke team, som jeg bare er megastolt af.”

Med fokus på delevenlige retter, vækker Plates’ menu begejstring hos gæsterne. Her tilføjer Line Smith Johansen:

Det handler om at dele. Dele den lækre mad, de gode samtaler og den flotte udsigt direkte ud til den københavnske kanal.”

Delemenuer og forfriskende cocktails

Menukortet hos Plates er alsidigt, nytænkende og består samtidig af stensikre klassikere. Her er deres delemenu værd at prøve.

Her kan du som gæst vælge at lade køkkenchefen sammensætte en menu, der giver dig mulighed for at smage lidt af det hele. Du kan også vælge at sammensætte menuen selv, og hvor hele bordet kan vælge mellem alt fra østers med ponzu, duroc gris med solbær-barbeque, stegte kammuslinger med hummer til pommes frites med trøffel og comté.

Delemenuen består af 10 serveringer til 495 kr. pr. person. Og du kan tilkøbe en vinmenu til samme pris. Du kan også prøve deres delevenlige ala carte-retter, som starter fra kun 50 kr. Her kan du spise rødbedetatar med trøffel, estragon og shiso.

I weekenden skruer Plates op for den gode stemning, musikken og cocktailsene. Her kan du nyde en cocktail, mocktail eller et glas vin til synet af solen, der stille går ned over byen.

Er du fortsat nysgerrig på menuen? Så kan du se Plates’ menu- og drinkskort her.

You may also like...