Orangevin: De bedste steder i København, hvis du vil nyde et glas

thumb image
Foto: 20a i Ravnsborggade

Hvis du endnu ikke har smagt de orange, gyldne dråber eller måske stadig har lidt skepsis omkring den nytilkomne druesaft, så lad os guide dig gennem det bedste udvalg i byen, som nok skal vække din begejstring.

Du kan umuligt ikke have støt på orangevin. Nogle kalder den lidt for hypet druesaft, mens andre elsker de boblende, orange dråber, som en skøn pendant til den klassiske vin. Vi er helt klart på det orange hold!

Orangevin er et drue-disko mellem hvid- og rødvin. Helt kort så bliver den til gennem grønne druer, ligesom hvidvinen, men hvor den fremstilles på samme måde som rødvin. Den eneste forskel er derfor farverne på druerne.

Fremstilling kan der skrives mange snørklede forklaringer om. I virkeligheden tænker du nok mere over, hvordan denne fjerde vinfarve mon smager?

Typisk vil orangevin være en frisk fætter med noter af bland andet hvide blomster, mandarinskral og akaciehonning. Garvesyren, som vinen får med fra druernes skraller, supplerer med et indtryk af tørret frugt og moden grape.

Hæv glasset og lad skepsissen falde til jorden. Her er de steder i København med det bedste udvalg af orangevin.

Ravnsborggade 20a – fransk vinslyngeri med funky vin

Vi befinder os på Ravnsborggade på det indre Nørrebro. Gaden er brolagt og fuld af liv mellem de farverige facader. De hippe brosten danner hjem for antikvitetshandlere, baristaer med Ph.D. i latteart og ikke mindst restaurant 20a. Et oplagt sted at stå ansigt til ansigt med orangevin.

Stedet kalder sig for et franskinspireret vinslyngeri og spiseri. Her kan du få alt fra funky natur-og orangevin til klassiske vine.

Og hvis du ikke lige kan huske, hvor de franske vindistrikter ligger, så bare læn hovedet tilbage og kig op i loftet. Det er nemlig et stort kort over Frankrig.

Vinkortet udskiftes løbende, så du er sikret, at få noget nyt i glasset – hver gang!

Hvor: Ravnsborggade 20a, København N

Lago – nyd et glas orangevin og med kig til søerne

Hos Lago er der styr på udvalget af orangevin – hvilket billedet også giver klart udtryk for.

Her er lidt for enhver smag. Både i forhold til teksturer, smage og kraft. Når orangevin omtales her, så er det næsten med en fysisk ømhed. Derfor har Lago også vine repræsenteret fra hele Europa. Fra de mere populære af slagsen fra Italien og Frankrig til de mere underspillede fra Slovenien til Georgien.

Og så gør det jo bare hele oplevelsen mere fornøjelig, at du kan nyde dit glas med udsigt til søerne.

Hvor: Korsgade 1, København N

Bar’Vin – vinkyndig bar med orangevin

Hos Bar’Vin i Skindergade hersker der ikke nogen tvivl om, hvad de har styr på. Den fyldte vinreol langs væggen taler hvert fald sit tydelige sprog.

Selv den berygtede madanmelder Søren Frank kalder dette sted: “klassisk vinbar med et af landets bedste glas”.

Her står der altid 70 åbne vine til glas, og de udskiftes løbende efter sæson, humør, vejrforhold og ikke mindst menu, så der altid er rig lejlighed til at smage sig lidt rundt i vinens verden.

Deres orangevin-udvalg består af hele 7 forskellige, som du snildt kan få et enkelt glas af. Alt fra den lette, friske orangevin til den kraftigere af slagsen. Hvis du derfor er nybegynder inden for orangevin, så har de med sikkerhed en flaske, som nok skal begejstre dig.

Hvor: Skindergade 3, København K 

You may also like...