Fejr Tour de France i København med en udsøgt middag helt tæt på cykelløbet

thumb image

Verdens bedste cykelryttere indtager Københavns gader den 1. juli i kampen om løbets første gule trøje. Få stemningen helt i top ved at besøge nogle af de lækreste restauranter, der fejrer Tour de France på bedste vis – nemlig med god mad.

Cykelfeberen rammer snart Danmark, når Tour de France starter længere mod nord end nogensinde før.

Det bliver en folkefest uden lige, når startskuddet lyder til den 13 kilometer lange etape gennem Københavns brede gader. Vi guider dig til byens bedste cykelfester – med fantastisk Tour de France-stemning og lækker mad på menuen!

Verdens største cykelløb på Seaside Toldboden

Vil du sidde på forreste række, når cykelrytterne suser forbi den 1. juli? Så står Seaside Toldboden klar til at give dig en oplevelse udover det sædvanlige!

Den unikke dag markeres med god mad, livekoncert, DJs og masser af lækker stemning. 

Du kan se frem til:

  • Snacks: Østers, rossini kaviar med blinis og sortfods Iberivo Paleta med frisk trøffel
  • Forret: Rimmet ørred m/ urtevinaigrette, dildgranulat & sprøde chips samt sashimi-tun, laks & hamachi med avocado
  • Hovedret: Chateaubriand m/ bearnaise, nye danske kartofler & grønt

Det er muligt at tilkøbe både dessert og vinmenu.

Seaside Toldboden tilbyder også fri bar i et helt særligt loungeområde, der er blot et stenkast fra rytterne. Det bliver med garanti en festlig og helt særlig dag!

Hvor: Nordre Toldbod 18-24, 1259 København
Hvornår: Seating kl. 11.30, kl. 15 og kl. 18.30
Pris: 1100 kr. pr. person + gebyr

Cykelfest på Fru Nimb

Fejr de allerførste cykelfestligheder på Fru Nimb, når tour-rytterne den 29. juni cykler fra Islands Brygge for til sidst at rulle ind i Tivolis smukke sommerhave.

Med plads på Fru Nimbs terrasse er du tæt på festlighederne og den del af showet, der foregår i Tivoli.

På dagen byder Fru Nimb på deres store grillbuffet med blandt andet:

  • Timian-marineret kalveculotte, Iberico-svinekoteletter og grillet lammekølle
  • Pil-selv-rejer, heldampet laks og kammuslinger
  • Pastasalat, kartoffelsalat, tomatsalat, grillede grøntsager
  • Udvalg af grillpølser og meget, meget mere

Inkluderet i prisen er Kir Royal til velkomst, husets vine, øl, vand og kaffe.

Glæd dig til en luksusudgave af grill, hvor der vil være rig mulighed for at se Pogacar, Vingegaard eller hvem du nu hepper på. 

Hvor: Fru Nimb – indgang via Tivolis hovedindgang
Hvornår: Onsdag den 29. juni fra 18-23
Pris: 1500 kr. pr. person + gebyr

Tour de MASH

MASH inviterer på en helt særlig fejring af Tour de France med Tour de MASH.

En ugelange fejring, der starter allerede den 27. juni, byder på en fantastisk 3-retters menu, som vil få dig i dit optimale heppe-humør.

Du kan se frem til:

  • Forret: Svampetoast med majs, friséesalat og glace 
  • Hovedret: New Zealandsk Striploin, græsfodret, 250 gram (frit valg mellem én side eller én vegetable, samt én valgfri sauce)
  • Dessert: Crème brûlée med solbærsorbet

Hertil er der mulighed for at tilkøbe en vinmenu, specielt udvalgt af MASHs sommelier.

Hvor: MASH Bredgade, MASH Frederiksberg og MASH Penthouse
Hvornår: 27. juni – 3. juli
Pris: 425 kr. pr. person + gebyr

Tour de France middag på Lille B

Indrømmet, det her er udenfor København. Men i Asnæs, Nordvestsjælland, venter der en helt særlig oplevelse. Her kan du nemlig kombinere Tour de France-fejringen med en luksus version af camping.

Lillero og Formel B har i samarbejde åbnet et vidunderligt tilflugtssted fra byens larm og støj, hvor du kan opleve topgastronomi og den populære ferieform glamping på samme tid.

Tourens 2. etape lægger vejen tæt forbi restauranten, så du passende kan nyde en god middag som opvarmning.

Aftenens menu består af 9-11 serveringer med de bedste fisk og skaldyr tilberedt på grillen, dejlige grøntsager fra lokalområdet samt ost eller dessert – alt sammen serveret family style. Det er muligt at tilkøbe vinmenu.

Hvor: Høve Stræde 17, 4550 Asnæs
Hvornår: 1. juli fra kl. 17.30
Pris: 800 kr. pr. person + gebyr

You may also like...