Åbning: The Modern er åbnet på Sankt Annæ Plads
En ny restaurant byder indenfor til europæisk inspireret mad med nordisk touch i det prominente Frederiksstaden ved Sankt Annæ Plads
Sidste weekend åbnede The Modern på Sankt Annæ plads, som danner overgang mellem områderne Nyhavn og Frederiksstaden.
I køkkenet inspirerer de sydeuropæiske køkkener som det franske, italienske og spanske, mens den røde tråd er det nordiske touch, som anretningerne altid bærer præg af, og som binder menukortet sammen til en helhed.
Frederiksstaden, som restauranter ligger i, er en af de mest prominente bydele i København med ambassader, advokatkontorer og kongefamiliens resident, Amalienborg, som en af de nærmeste naboer.
Majestætiske omgivelser
De majestætiske omgivelser som restauranten er omgivet af er taget med ind i indretningen, der er klassisk, herskabelig og hyggelig.
Her danner høje, hvide træpaneler på væggene rammen om restauranten, hvor du kan sætte dig til rette ved de hvide marmorbord i de mørke træstole med sorte læder sæder og rygge prydet med lyst, fransk rørflet.
Pyntet består af enkle messingelementer og høje glasvaser med vilde blomster placeret i de brede vindueskarme.
Fra morgenkaffe og croissant til Aftenoon tea
The Modern åbner for de morgenfriske allerede kl. 7.30 med friskbagt brød i glasmontreren og friske kaffebønner klar til at blive brygget.
Er du til mere end en enkelt kaffe, croissant eller andet bagværk på vejen, er der også større brunchanretninger som granola bowls, avocado toast og eggs Benedict.
Der er ligeledes mulighed for at komme forbi til frokost og aften – ligesom stedet også gør sig i det ærke-britiske koncept Afternoon tea, hvor der kan nydes små sandwiches, scones og petit fours.
Hvor: Sankt Annæ Plads 19, 1051 København K
Hvornår: d. 9. marts 2019
Book på The Modern her ➤