Tre retter fra 210 kr.: DinnerDays går løs om få dage

thumb image

DinnerDays er tilbage på fredag, hvor mere end 100 restauranter landet over står klar med spiseoplevelser til særligt lave priser.

Så er det i denne uge, at DinnerDays går løs i hele landet.

Siden restaurantfestivalen DinnerDays blev stablet på benene for fem år siden, er antallet af deltagende restauranter mere end tidoblet på landsplan. Gæsterne har spist og spist, og sidste år blev alle rekorder slået, da billetsalget steg med mere end 70 procent sammenlignet med uge 7 i 2018. 

DinnerDays finder sted fra d. 7.-16. februar og arrangeres af DinnerBooking med det formål, at danskerne kan smage sig igennem de restauranter, de går og drømmer om, uden at blive ruineret. Samtidig har restauranterne mulighed for at vise gæsterne deres kulinariske formåen. 

Byens bedste

I København har DinnerBooking samlet nogle af byens bedste restauranter til DinnerDays. Der er restauranter for enhver smag, men fælles for dem er, at de byder på treretters menu fra 210 kroner (+ gebyr). Her kan man vælge blandt restauranter som Sans Souci og Hummer

I Odense deltager 18 spisesteder, heriblandt anmelderroste ARO, Balcony og Kok & Vin, mens Restaurant ET, Unico og KP5 er på menuen i Aarhus. Bor man uden for de største byer, kan man også spise på Huset Blom i Sønderborg, Restaurant Bryggen i Thisted og mange flere.

Michelin for en skilling

Hvis man har lidt ekstra stående på madbudgettet, kan man få en vaskeægte Michelin- eller gourmetoplevelse for kun 400 kroner (+ gebyr) og smage sig igennem gastronomi på eksempelvis Nomas lillebror, Restaurant 108 eller den anmelderroste Restaurant Barr

– Vi sætter stor pris på gæsternes voksende appetit for konceptet, og derfor står vi endnu en gang klar med toprestauranter til DinnerDays. Det kan også kun lade sig gøre, fordi restauranterne er superprofessionelle og er konsekvente i at levere sublime spiseoplevelser, siger Sofie Twisttmann Hansen, PR- og Kommunikationsansvarlig hos DinnerBooking. 

Kom først til fadet

Vil man være sikker på at få gaflet billetter til ens yndlingsrestaurant, så skal man være klar, når billetsalget begynder d. 3. januar 2020 på www.dinnerdays.com. 


Køb billetter til DinnerDays ➤


You may also like...