Find din indre bartender frem på Umami

thumb image

Er du interesseret i at opbygge lidt ekstra “street credit” blandt dine venner, byder Restaurant Umami lige nu på en række sjove cocktailkurser.  

I dag er det ikke nødvendigvis en god flaske vin, der hører sig til en lækker middag. På flere og flere gode restauranter hitter også cocktails frem – det gælder bla. på St. Pauls Apothek i Aarhus og Dahl & Dahl i København.

Har du lyst til at gøre de gode restauranter kunsten efter, kan du lige nu snuppe dig et cocktailkursus på Restaurant Umami sammen med dine venner. Her bliver du instrueret af nogle af Københavns mest rutinerede bartendere. Og selv hvis du ikke har de store ambitioner om at blive den nye Tom Cruise, kan det være et godt bud på en anderledes aften i byen.

Cocktailkurserne afholdes mandag + torsdag-lørdag frem til juli 2015 og koster 210 kr. pr. person inkl. undervisning, fire cocktails og en cocktailbog.

Du kan læse mere om kurserne og booke på www.letscocktail.dk

You may also like...