Frederiksberg-favorit skifter navn og koncept
Belis Kitchen på Frederiksberg er rykket nærmere sine italienske rødder og har skiftet navn og koncept.
Hvis du har er godt kendt på Frederiksberg, husker du måske den italienske restaurant SAN MARCO, der i lange tider har været at finde på Falkoner Alle, og som i 2005 blev kåret som Byens Bedste Italienske Restaurant.
SAN MARCO har i de seneste år gået under navnet Belis Kitchen, og er blevet renoveret i tråd med tidens trend.
Men den italienske ånd og stemning har været savnet, kan restauranten berette. Og derfor vil familiens yngste søn, Marc Zangrando, nu omdanne restauranten til San Marco JUNIOR.
Mere italiensk ånd
Som navnet indikerer, vil San Marco JUNIOR trække rødder fra den tidligere italienske restaurant SAN MARCO, som blev grundlagt af Belisario Zangrando i 1984. I restauranten vil man finde det samme personale, som har arbejdet på stedet i mange år.
Restauranten vil fremadrettet servere brasserie-retter med et italiensk twist og masser af italiensk ånd – en stil de selv kalder nordisk velsmag med italiensk accent.
Book bord på San Marco JUNIOR ➤
Adresse: Falkoner Allé 10, 2000 Frederiksberg