Gør din mandag lidt bedre! Kom til rundvisning med øl og mad på BrewPub

thumb image

Kalder alle øl-entusiaster. Hver mandag kan du komme med til rundvisning med øl og mad på BrewPub.

Vi ved alle sammen, at mandag kan være en lidt (meeeget) hård dag at komme igennem. Det er svært at komme op i gear efter en afslappende eller måske vild weekend og fredag virker uendeligt laaaangt væk!

Øl med gode venner

Men vi har fundet et fix, der kan gøre din mandag lidt bedre. Det inkluderer øl og mad – og det lyder da ikke så ringe endda? En god mandags-beskæftigelse med kollegaerne, gutterne eller veninderne, hvis du spørger os!

Hver mandag inviterer BrewPub i Vestergade i indre by nemlig på 45 minutters rundvisning i deres bryggeri, hvor du lærer, hvordan man brygger øl. Du får selvfølgelig også lov til at smage på de gyldne dråber – hele fire af slagsen. (Så blev mandag lige lidt bedre, ikke?) Rundvisningen koster 115 kr. ex gebyr. og inkluderer øl!

Afslut med en tre-retters

Hvis det ikke kun er tørsten, der skal slukkes, kan du også forkæle ganen med BrewPubs tre-retters menu. Menuen skifter løbende, men kan byde på sprængt torsk og kammusling, svinemørbrad og svamperagout og æblekage. Se den aktuelle menu her.

Pris for rundvisning med øl og middag er 400 kr. ex gebyr.


Rundvisning på BrewPub ➤

You may also like...