Kom til festlig nytårsbrunch og bobler på Spisesalon
Aarhusianerne kan fejre årets sidste dag med brunch og bobler i M.P. Bruuns Gade, når Spisesalonen traditionen tro inviterer indenfor til nytårsbrunch den 31. december.
Vil du gerne fejre årets sidste dag lige fra morgenstunden, så kan du lade dig forkæle med brunch og bobler på Spisesalonen, der traditionen tro serverer nytårsbrunch d. 31. december fra klokken 9.30.
”Nytårsbrunchen har været meget populær de sidste par år, så vi har naturligvis valgt at gentage succesen. Vi vil gerne give endnu flere gæster muligheden for at få en mindeværdig og smagfuld start på den store dag – hvorfor ikke komme i nytårsstemning allerede fra morgenstunden?”, lyder det fra køkkenchef Oliver Bendi.
Bobler, brunch og kokkens kransekage
Ifølge køkkenchefen kommer der ikke til at mangle noget, når der bookes bord til nytårsbrunchen, hvor man kan glæde sig til hele ni brunchserveringer og tage forskud på aftenens festligheder med både kransekage og bobler.
”Vi har planer om, at gæsterne skal have en hyggelig og eksklusiv oplevelse, hvor der bliver kælet for alle sanser. Derfor har vi været på jagt efter de allerbedste delikatesser, som vi nøje har sammensat til en overdådig delemenu”, fortæller Oliver Bendi.
Se kan se hele menuen her:
Nytårsbrunch på Spisesalonen
- Røræg med koldrøget laks og purløg
- Charcuteri fra Nørre Søby Slagteren: Hr. Nielsen skinke, Nordisk Bresaola, trøffelsalami og små, lune krydrede pølser med tapenade og aioli
- Skyr rørt med bær og hjemmeristet müsli
- Hjertesalat med østerscreme og saltede macademianødder
- Hummersalat i små croissanter med rogn og karse
- Små tærter med skinke, porre og Havgus
- Trøffelbrie med portvinssyltede svesker og knækbrød
- Ananas bagt i brun farin med varme krydderier og rom, serveret med vanilje- og hvid chokoladecreme
- Hjemmebagt kransekagekonfekt
Til menuen serveres surdejsboller og friskbagt oldtidsrugbrød fra Schweizerbageriet, 1 glas bobler samt stempelkaffe og te ad libitum. Prisen er 350 kr. pr. person, og man skal minimum være 2 personer om at dele retterne.
Book bord her:
Nytårsbrunch på Spisesalonen ➤