Top 5 København: Ny restaurant stryger ind på topliste
Restaurant, der åbnede i oktober, er strøget ind på en fjerde plads over bedst anmeldte restauranter i København. Se alle gæsternes københavnske favoritter i november her.
Det kan være svært at slå sit navn fast som ny restaurant blandt Københavns mange restaurant-perler. Men den nyåbnede Safari på Nørrebro har formået at gøre en iøjefaldende entré på den gastronomiske scene.
Bag restauranten står Simon Leo Hansen, og hvis navnet synes bekendt, så har du måske stiftet bekendtskab med Safaris storebror Omar. Med god smag, god stemning og god pris har Simon og hans team skabt et restaurant-koncept, der går igen på begge restauranter. Et unikt koncept, der gør Safari til et populært spisested, hvor køkkenet er en smule enklere end Omars, og hvor der er mere fokus på fisk og grønt.
Jeg åbnede Safari, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. Jeg syntes, der manglede et sted på Nørrebro, som kunne tilbyde hele pakken til en “aften ude” med høj stemning, høj musik, god mad og fed barstemning, fortæller Simon Leo Hansen, restaurantchef.
Stor ros til tjenerne og de rimelige priser
»Hele pakken« er tilsyneladende også noget, gæsterne har manglet. Hvis man kigger på gæsternes anmeldelser, er det særligt den gode smagsoplevelse, den nærværende betjening og den fede atmosfære, der placerer Safari på toplisten. Og så falder det i god jord, at man her kan smage på mad fra hele verden til en god pris.
Safari er virkelig besøget værd, super betjening og virkelig en fantastisk smagsoplevelse. Vi valgte de 8-retter, og alle retter var virkelig lækre og flot anrettet. Stor ros til tjenerne for at være nærværende, guide os til de lækre og anderledes vine og gøre vores aften ekstra god, skriver Travis.
En virkelig dejlig aften med smuk og skøn mad af tydeligvis fine råvarer. Det er ikke sidste gang, vi har besøgt dette sted. Ovenikøbet til meget rimelige priser, fortæller Beate.
Top 5 København november 2019
- Restaurationen, København K
- Restaurant Frederiks Have, Frederiksberg
- Restaurant Schønnemann, København K
- Safari, København N
- Frank, København K
Om opgørelse
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for november 2019 er baseret på i alt 20802 danske gæsteanmeldelser
Se mange flere anmeldelser på DinnerBooking.com