Nu kan du spise MASH-bøffer i Odense
Godt nyt til dig, der er vild med møre bøffer og befinder dig på Fyn: MASH har netop åbnet nyt steakhouse i Odense.
Den 7. december satte det internationale steakhouse MASH prikken over i’et med ny restaurant i Odense, som bliver kædens sidste restaurantåbning i Danmark.
Odenseanere kan se frem til bøffer af en helt særlig kvalitet, når MASH bl.a. tilbyder det sagnomspundne kobekød, som går for at være verdens bedste.
MASH Odense kommer i stil med de øvrige MASH restauranter til at byde på moderne, stemningsfyldte lokaler, gode vine og kød i verdensklasse.
Niende restaurant i Danmark
Den nye restaurant åbnede på Bryggergaarden, Vestergade 11 i Odense med reception den 1. og officiel åbning d. 7. december. MASH Odense bliver således den niende – og sidste – MASH i Danmark.
”Vi glæder os rigtig meget til at åbne i Odense og til at forene MASH med steak-elskere på Fyn. Vi har længe haft et godt øje til Odense, og timingen er helt rigtig nu, hvor den gastronomiske scene virkelig blomstrer i den fynske hovedstad. Det mærker man både blandt restauratører og gæster”, siger Jesper Boelskifte, CEO i Copenhagen Concepts, selskabet bag MASH. Han fortsætter:
”I Odense vil opskriften være den samme som vores øvrige MASH restauranter. Vores kommende gæster kan forvente kød af den højeste kvalitet, god stemning og medejere, der brænder for restauranten, og er til stede hver eneste aften.”
Gastronomisk udvikling i Odense
Den kommende MASH får plads til over 100 spisende gæster, en moderne selskabsafdeling og en stor, ambitiøs bar. Men at MASH kommer til den midtfynske storby nu, er ikke et tilfælde. Stifterne bag MASH har i længere tid holdt øje med Odenses udvikling for at kunne ramme byen på det rette tidspunkt.
”Odense oplever en spændende, gastronomisk udvikling i disse tider, som er accelereret inden for det seneste år. Både restauratører og gæster prøver nye ting, og det er rigtig sundt for Odenses restaurantsscene, der pludselig kan vokse sig både større og bedre”, fortæller Mikkel Glahn, Marketing manager i Copenhagen Concepts.
”Med den nye MASH kommer vi tidligt ind i Odenses gastronomiske opblomstring, ligesom vi gjorde det med restauranten i Aarhus. MASH og Odense er klar til hinanden nu”, slutter han.
Erfarent hold
For at gøre den nye restaurant til en ligeså stor succes som de nuværende, er der sat et skarpt team bestående af Per Kristian Granli som manager, der i mange år har beskæftiget sig med hotel- og restaurantledelse på bl.a. Sortebro Kro, Comwell, Lei:k og Rudolf Mathis. Han er desuden uddannet sommelier.
Simon Sjødahl, stifter af Ultimative Cocktails, er ny bar manager på MASH Odense, og den erfarne kok, Claus Jørgensen, påtager sig rollen som køkkenchef.
Book bord på MASH Odense ➤