Ny café byder på bugnende brunch ved søerne
Ved Sortedam Dossering på Østerbro har en nye café set dagens lys, hvor du kan se frem til at sammensætte din egen brunch aftenmenu.
Slår du vejen forbi Søerne i København, kan du nu se frem til et ny stamcafé, hvor du kan smovse lækker brunch. I forrige uge åbnede Café Livingstone nemlig dørene for første gang.
Inspiration fra hele verden
Bag caféen står de rejselystne eventyrere, Thor Andersen og Vinca Haugum, der har planer om at bringe deres inspiration fra rejserne ind i caféen. Det gælder både i indretningen og i menuen:
“På vores rejser har vi brugt en god rum tid på at snakke om smage, konsistenser, yndlingsretter og tilberedningsmetoder,” fortæller Vinca Haugum og tilføjer:
“Selvom vi har en grundlæggende enighed om, hvad den gode smag er, har vi alle vores forskelligheder. Vi blev derfor enige om, at man skal kunne designe sig eget måltid. Man kan frit vælge mellem 5 eller 7 retter på vores brunchkort og på vores aftenkort.”
Hos Livingstone finder du derfor en afkrydsningsliste, hvor du frit kan vælge mellem lækre brunchretter eller aftenretter som stegte kammuslinger med urter eller asiatiske spareribs. Se menukortet her.
Nøje planlægning
Thor og Vinca fik idéen til caféen for ni måneder siden, og i den tid har de arbejdet hårdt for at få det hele til at spille:
“Vi har selv designet og produceret lamper, bestik, keramik, håndvaske, spejle, gulve , møbler, og vægge. Vi har gravet vinkælder, bygget kølerum, lagt terrasse i granit, lavet show køkken. Vi har lavet en fantastisk menu, importeret en af verdens bedste single estate højlandskaffe. Vi har ansat nogle af de absolut bedste medarbejdere med erfaring fra førende cafeer i københavn og meget meget mere,” fortæller Vinca Hagum
Book bord på Livingstone ➤