Ny restaurant slår dørene op i Det Gamle Pakhus

thumb image

Den 10. november vil man kunne opleve en ny restaurant i Det gamle Pakhus på Østerbro. 

Efteråret byder traditionen tro på en række spændende restaurantåbninger, og der er nok at se til, hvis man som foodie vil holde sig opdateret på de kulinariske lækkerier i København. Her får du nu en ny restaurant, der er værd at slå vejen forbi.

Restaurant INVO har overtaget lokalerne i det gamle Pakhus 12 på Dampfærgevej på Østerbro efter MS Amerika og slår officielt dørene op den 10. november. Det gamle Pakhus 12 ligger ned til kajen i Frihavnen bag Langelinie og er blot et stenkast fra Københavns larm og travle liv.

Menukortet

Restaurant INVO tilbyder deres gæster enkelt og sæsonpræget mad med fokus på råvaren. Konceptet bliver 2, 3 eller 5-retters  menu med tilvalg af en nøje udvalgt vinmenu.

Derudover kan der bestilles Chef table, som indeholder en 7-retters menu med tilhørende vinmenu, velkomstdrink, snacks og kaffe/Petit four. Her bliver du som gæst placeret ved et langbord med udsigt til det åbne køkken samt det store sortiment af vin.

Det gamle pakhus 12 rummer af charme, stemning og kvalitet, hvilket er dette Restaurant INVO ønsker at lægge vægt på i deres koncept.

“Vi ønsker at skabe et afslappet og uformelt miljø, men med høj standard af mad. Der bliver tænkt over de enkelte råvarer og kræset for smagen såvel som det visuelle udtryk.  I det gamle pakhus 12 er der højt til loftet – og det er der også hos Restaurant INVO.”

Restaurant Invo

Folkene bag

Simon Lerche er INVO’s køkkenchef og indehaver, og han driver stedet i samarbejde med Maria Sønstabø. Simon har en fortid på Restaurant Tinggården og erfaring fra udlandet med i bagagen.

Maria er også en garvet rotte i branchen – hun har serviceret gæster på flere københavnske restauranter og vil også her på INVO sikre den gode betjening og det gode værtskab.


Book bord på INVO ➤

Opdatering: hvis du booker bord til den 10. og 11. november, får du 20 % på regningen

14671195_543457302516245_2814472887718788893_n

You may also like...