Nyt prisvenligt spisested på Frederiksgade: SYV NI 13 rykker ind i Substans’ gamle lokaler

thumb image

Så er der godt nyt på madfronten i Aarhus. Restaurant SYV NI 13 med social dining på dagsordenen åbner i Substans gamle lokaler på Frederiksgade.

Foto: Aarhus Update

Der er noget at leve op til, når man åbner restaurant på Frederiksgade 74. For adressen i hjertet af Aarhus har igennem de sidste mange år været hjemstavn for nogle af byens ypperste restauranter.

Først var der Le Canard, som var blandt Danmarks bedste restauranter i sin tid. Senere kom Michelin-restauranten Substans til og nu er det altså den nye restaurant SYV NI 13, der skal føre de gode madkundskaber videre i de gastronomisk historiske lokaler, når d. åbner på fredag d. 25. oktober med deres “social dining” koncept.

Tre unge fyre med en drøm

Bagmændene bag den nye restaurant er den erfarne trio Frederik Hejberg Pedersen, Kalle Møller Jensen, og Asbjørn Kyed Sørensen, der længe har gået med drømmen om egen resturant.

Frederik er manden i køkkenet. Han er udlært fra Molskroen, har boet og arbejdet i Norge for til sidst at finde tilbage til Aarhus og restaurant Basso, hvor han i to år fungerede som køkkenchef.

Asbjørn, der har erfaring fra KöD og Basso, er den ledende figur på gulvet, mens Kalle kommer til at være både i både restauranten og bag gryderne. Han har tidligere været bestyrer og køkkenchef på KöD.

Minimalisktisk, lækkert og enkelt

På SYV NI 13 er stilen er minimalistisk. Det gælder både, når det kommer til maden og indretningen. Less is more på alle parametrene hos Syv Ni 13, hvor kun det bedste af det bedste er godt nok til dig.

Konceptet er social dining, hvor maden består af små serveringer, som deles med familien, vennerne eller måske din udkårne. Indholdet på tallerkenen er minimalisktisk og enkelt, og er i høj grad inspireret af det nordiske køkken piftet op med med indtryk fra hele verden.

Menuen skifter ofte, men du kan altid vælge mellem et væld af retter – både de kolde, de varme og de søde. Alle retter koster 120 kr. stykket. Restauranten anbefaler at man bestiller fire retter til deling. Der kan smages på retter som osteravioli, rødbedetatar, confiteret sprød kylling, bagt torsk og meget mere. Har du svært ved at bestemme dig, kan du lade kokken bestemme menuen. Her får du snacks og syv deleretter til 373 kr. pr. person.

Skal du et smut forbi Aarhus’ nye social dining?

Hvor: Frederiksgade 74, 8000 Aarhus C
Hvornår: 25. oktober 2019


Spis på SYV NI 13 ➤

You may also like...