Populær MASH-brunch kommer til København
Den 4. marts kan du se frem til en nyt brunchfænomen i København, når MASH lancerer sin populære brunchbuffet i restauranten på Bredgade.
Er du en ægte brunch-entusiast, har du måske allerede hørt om eller besøgt MASH Skovriderkroen, når de hver weekend disker op med en veludrustet brunch – der naturligvis inkluderer steak og bearnaise.
Nu rykker konceptet til København, og du kan fra den 4. marts opleve samme brunch på MASH Bredgade.
“På Skovriderkroen kan vi tydeligt mærke, at brunch-gæsterne i stor stil kommer fra de omkringliggende, nordsjællandske byer, og derfor glæder vi os til nu at kunne tilbyde den samme luksuriøse oplevelse i indre by,” fortæller Mikkel Glahn, partner og marketing manager i Copenhagen Concepts, der er selskabet bag MASH, Umami og Le Sommelier.
Kvalitet frem for kvantitet
København vrimler med gode brunch-steder, og Mikkel Glahn lover, at du kan se frem til en brunch med fokus på høj kvalitet:
“Hvis man skal prøve vores brunch i Bredgade, skal man forberede sig på kvalitet frem for kvantitet – ganske ligesom hvis man kommer om aftenen. Vi tør godt love, at det bliver noget helt specielt,” lyder det fra Mikkel Glahn, som fortsætter:
“MASH er jo først og fremmest en restaurant, og derfor bliver vores brunch ikke den samme, som du kan spise på enhver travl café.
Med vores eksisterende erfaring og setup gør vi brunch på MASH til en helt særlig oplevelse på både kvalitet og service,” slutter Mikkel Glahn.
Book bord på MASH Bredgade ➤