Populær Michelin-restaurant får lillesøster i toppen af Axel Towers
Onsdag den 20. september vil Michelin-restauranten AOC åbne et nyt skud på stammen i Axel Towers i København.
Er du vild med den to-stjernede Michelin-restaurant AOC og dens søster no. 2? Så er der godt nyt!
I midten af september vil restauranten få et nyt skud på stammen. Beliggenheden bliver intet mindre end Axel Towers, hvor den nye restaurant ved navn Trio vil indtage 8., 9. og 10. etage.
På 8. etage til der være selskabslokaler, 9. etage vil indeholde en cocktail-skybar, mens 10. etage vil rumme selve restauranten.
Michelin-kok bag gryderne
I køkkenet på det nye Trio vil man kunne finde Simon Thrane, der bl.a. henter erfaring fra sin tid som assisterende køkkenchef på Michelin-restauranten Søllerød Kro.
Prismæssigt vil Trio ligge i den fornuftige ende. En af mændene bag, Søren Selin, fortæller til AOK:
»Selvom restauranten hedder Trio, så sætter vi den faktisk rent ambitionsmæssigt over No. 2, men en smule under AOC. Det bliver i prisskalaen seks retter til ca. 600 kr., og der er både à la carte og menu heroppe.«
5 stjerner i Børsen
Opdatering: Umiddelbart efter åbningen den 20. september kvitterede Børsens anmeldelser med en flot 5-stjernet anmeldelse af restauranten. Han skriver bl.a.:
“Maden bærer et tydeligt aftryk af den stil, som råder på den tostjernede storesøster restaurant AOC, eller dens lillesøster, restaurant No. 2 på Christianshavn.”
“Trio er på toppen, du får lyst at gense dette tårn af velvære en aften og kigge dybt i byens lys for dine fødder.”
Book bord på Trio ➤