Så er der fest: Mission fejrer et års fødselsdag

thumb image

Mission i The Standard holder 1 års fødselsdag i morgen d. 23. august. Og du kan komme med.

Tiden flyver, når man har det sjovt, og på fredag den 23. august er det allerede et år siden, at The Standard kunne slå dørene op til restaurant Mission – husets grøntsagselskende, delevenlige og festlige restaurant, der henter inspiration fra det mangfoldige middelhavskøkken – lavet og serveret i et positivt, californisk mindset.

Restaurant Mission startede med en mission om at gøre det grønne køkken spændende for så mange som muligt – og den mission ser ud til at være lykkes.

Populære grønne retter

“Et år senere har ikke bare vi, men også vores gæster tilsyneladende opdaget, at grønstager kan skabe mindst lige så store og tilfredsstillende mad-oplevelser som enhver slags kød. Faktisk har vores gæster ofte slet ikke savnet kød, når de har prøvet vores mange grønne retter,” lyder det fra Mission selv.

På Mission kan du kaste dig over deres 10-retters menu, Kitchen Trip, som er helt vegetarisk. Her kan man blandt andet nyde Mission-klassikere som Buffalo Blomkål, der består af fritterede blomkålsbuketter med
blåskimmelostcreme, ’ribs’ af majskolber og et udvalg af grønne surdejspizzaer, der kan gøre selv den mest inkarnerede kødelsker både glad og mæt.

Kom med til fødselsdag

Mission har allerede fået et par gode anmeldelser med på vejen. Politiken kaldte deres Magrethe-pizza ’fremragende’ og The London Economic syntes, at deres pizzaer, med deres ’sensationelt luftige’ bunde var i en liga for sig, da de nævnte Mission som ét af de ti bedste steder at spise i København.

Men allergladest er Mission for rosende ord fra deres gæster, og årets største succes for dem er uden sammenligning, at hilse på de samme gæster igen og igen, fortæller de.

Derfor vil de gerne fejre deres fødselsdag med netop deres gæster i morgen d. 23. august mellem 14 og 17.

Her byder de i dagens anledning på god musik krydret med et par gratis Mission-klassikere, Buffalo Blomkål og Cornribs samt vin på glas til 40 kr.

Til dem med en lidt større appetit, serverer de deres pizzaer Salsicca og 4 Cheese Extravanza for bare 65 kr. – det er halv pris. Til festen introducerer de også deres nye Party Package, hvor du kan få en velkomst-cocktail, Kitchen Trip med ti serveringer til at dele ved bordet, samt øl, vin og vand ad libitum i 2 timer for blot 600 kr.


Book dit bord på Mission her ➤

You may also like...