The Pescatarian kåret som Årets restaurant
The Pescatarian, som åbnede i starten af året, er kommet godt fra start. Restauranten har netop vundet Politikens Ibyen-pris 2019 med titlen Årets restaurant.
“Hvorfor nogensinde spise kød igen?” Sådan starter Politikens madanmelder Lærke Kløvedal, da hun besøger The Pescatarian i februar 2019.
Blandt andet beskriver hun sin oplevelse således “The Pescatarian serverer en usædvanligt god, sammenhængende og veludført fiskemenu. Sagen er bare, at vegetarmenuen slår den, og de fleste andre af byens menuer i dette prisniveau, med længer”.
Berlingskes madanmelder Søren Frank besøgte også The Pescatarian tidligere på året, hvor hans oplevelse blev bedømt til fem stjerner. Han beskrev det som “Absurd godt forhold mellem pris og kvalitet på ny fisketar-restaurant”.
Ny udmærkelse
Nu gør den grønne fiskerestaurant sig igen bemærket med en ny titel som Årets restaurant, de har vundet efter at være nomineret sammen med eksempelvis Alouette, som fik sin første Michelinstjerne i år. Herudover var også eksempelvis Roxie nomineret, som er Michelinrestauranten Kadeaus lillesøster.
The Pescatarian er andet skud på stammen fra Johan Burich-Holck, som står bag den populære Bib Gourmand-restaurant Marv og Ben i Snaregade, der serverer anmelderrost, nordisk gastronomi.
I stor kontrast til sin storesøster serverer The Pescatarian ikke kød, men kun fisk og skaldyr.
Hvis du vil selv vil opleve The Pescatarian, kan du booke dit bord her.
Book bord på The Pescatarian ➤
Video af Alexander Kaiser Lauritzen