Rejseguide: Populær pizza-restaurant udnævnt til Danmarks bedste

thumb image

Rejsesiden Big 7 Travel har udgivet en top 25 over de bedste pizzaer i Danmark. Førstepladsen går til populær Københavner-restaurant, der er økologisk og bæredygtig og producerer deres egen mozzarella.

Der er ikke noget som kombination af en sprød bund, tomatsauce, smeltet mozzarella og et drys oregano på toppen.

Men hvor skal du gå hen for at få den bedste pizza i Danmark? Rejsesiden Big 7 Travel har nævnt deres top-25 favoritter i hele Danmark. Og hvis man skal tro dem, så findes den bedste pizza i vores lille land altså i København.

Restauranten, der er tale om, er et sted, hvor bæredygtighed og økologi er nøgleord, og hvor de selv laver mozzarella af ren råmælk fra deres egen gård.

Hvis du ikke allerede har gættet det, så er det selvfølgelig Restaurant Bæst i Guldbergsgade på Nørrebro, vi taler om.

Blandt verdens bedste

Her bager de deres pizzaer i ægte Napoli-stil i en 500 grader varm træfyret brændeovn, der ifølge guiden tager pizza i Danmark til helt nye niveauer. Og de er ikke ene om at være vilde med Bæst.

Det er nemlig ikke første gang, at Bæst og deres pizzaer, gør sig positivt bemærket. I 2017 blev de kåret som den 8. bedste pizza i hele verden i The Guardian. Og i 2019 røg Bæst også på toplisten over Europas bedste i 50 Top Pizza.

Mange københavnere i toppen

Der er mange Københavner-pizzaer, der ifølge listen, er værd at smage på. Faktisk dominere hovedstadens pizzajoints toppen af listen.

Det gælder blandt andet Mother i Kødbyen, der indtager 2. pladsen. Gorm’s (dog fremhæves særligt din i Aarhus) er hoppet ind på 4. pladsen. Også Madklubbens Frankie’s er fremhævet på listens 5. På 6. pladsen er det eksperimenterende pizzasted Neighbourhood.

Du kan se hele listen her

Skal du en tur på Bæst? Book dit bord her:


Book bord på Bæst ➤

You may also like...