Året der gik: Disse restauranter var de mest populære på Sjælland i 2018

thumb image

Mangler du inspiration til, hvor skal du spise i 2019? I hele 2018 har mere end 260.000 gæster anmeldt deres restaurantbesøg på DinnerBooking.com. Se de sjællandske favoritter i året, der er gået.

2018 har været fuld af nye restaurantåbninger, prisuddelinger, anmeldelser og ikke mindst mange, mange restaurantbesøg i hele landet.

Er du en ægte foodie, der elsker at opleve nye spisesteder? Er du igang med en to-do liste med restauranter, som turen skal gå til i 2019? Eller leder du efter et sted at spise i weekenden?

Gæsternes favoritter

For at give dig lidt ekstra inspiration til dine restaurantbesøg i 2019, får du her overblikket over de restauranter, som har klaret sig allerbedst – set fra gæsternes perspektiv.

Vi har nemlig taget temperaturen på gæsternes restaurantoplevelser i året, der nu er gået – baseret på hele 261.519 gæsteanmeldelser på DinnerBooking.com

Fransk i top

På toppen af podiet finder vi Søllerød Kro. I de to forgangne år har Michelin-restauranten, der serverer klassisk fransk uden dogmer, ligget på en flot andenplads på listen, men i år er den altså strøget ind på førstepladsen.

“Det var en sublim oplevelse fra det øjeblik, vi trådte ind af døren og blev mødt af to søde tjenere, og til de slap os igen.” –  Anne

Lige efter på andenpladsen kommer Restaurant Nærvær, der ligger på første parket med udsigt til Københavns kanal på Krøyers plads på Christianshavn. De franske fristelser må siges at falde i gæsternes smag, for Nærvær har ligesom Søllerød Kro fødderne plantet solidt i de franske køkkentraditioner.

Gæsterne på Nærvær siger blandt andet:

“Det var bare en af de oplevelser, man husker og tænker tilbage på som helt igennem fantastisk. ALT fungerede bare fra første sekund” – René

Top 10 restauranter på Sjælland i 2018

  1. Søllerød Kro, Holte
  2. Nærvær Restaurant, København K
  3. ENOMANIA, Frederiksberg C
  4. H3 Amager Fiskehus, København S
  5. Restaurant Krebsegaarden, København K
  6. Restaurant Jordnær, Gentofte
  7. Restaurant Glød, København K
  8. Restaurant Babette, Vordingborg  
  9. Støvlet Katrines Hus, Sorø
  10. Tavola Calda, Hellerup

Om opgørelsen

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for 2018 er baseret på i alt 261.519 danske gæsteanmeldelser.

You may also like...

1 Response

  1. Bent Willy Hansen siger:

    Det ville være meget nyttigt for mange – tror jeg – hvis jeres bedømmelse blev delt op i frokostrestaurationer og middagsrestaurationer.
    Vi er nogle par, som én eller to gange om måneden, som spiser frokost sammen på forskellige restaurationer, så vi ville gerne have anbefalinger om gode frokostrestaurationer i København eller omegn.
    Med venlig hilsen
    Bent Willy Hansen