Her er årets bedst anmeldte restauranter i Østjylland

thumb image

I 2016 har et stort antal østjyder været ved tasterne for at vurdere deres restaurantbesøg. Her får du overblikket over, hvilke restauranter der har klaret sig bedst.

2016 er nu et afsluttet kapitel, men inden vi bevæger os videre i programmet, har vi taget et kig på, hvilke restauranter der klarede sig bedst blandt gæsterne i det forgangne år.

Via restaurantsitet DinnerBooking.com har over 25.000 østjyske gæster taget sig tid til at bedømme deres restaurantbesøg ud fra en række parametre, og helt i top finder man den aarhusianske Michelin-restaurant, Gastromé.

Flotte billeder på nethinden

Restauranten har gennem hele året imponeret gæster, og blandt de positive anmeldelser skriver gæsterne blandt andet:

”Vi var begge supertilfredse og forlod jeres restaurant med et smil på læben, en lækker fornemmelse i kroppen og nogle flotte billeder på nethinden” – Jesper

”Maden var god og prisen var rimelig, når man tænker på at Gastromé har en stjerne i Michelin. Besøget var en køretur værd fra Odense til Aarhus.” – Jan

”En af vores absolut største restaurant-oplevelser til dato” – Jacob

På andenpladsen finder man Restaurant Domestic, der siden sin åbning i 2015 har imponeret både gæster og anmeldere – blandt andet med en 5 stjernet anmeldelse i Jyllands-Posten.

Top 5 I Østjylland I 2016

  1. Gastromé, Aarhus C
  2. Domestic, Aarhus C
  3. Kähler Villa Dining, Risskov
  4. Nordisk Spisehus, Aarhus C
  5. Frøken Koch, Aarhus C

Om opgørelsen

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene.

Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for 2016 er baseret på 25.910 gæsteanmeldelser i Østjylland og 73 østjyske restauranter.

You may also like...