Disse fynske restauranter er bedst ifølge gæsterne

thumb image

Hvor skal du spise næste gang? Bliv inspireret med listen over de mest populære restauranter på Fyn.

I forrige måned blev Michelin-stjernerne uddelt til en håndfuld talentfulde restauranter landet over. Selv om stjernerne i denne omgang ikke regnede over Fyn, findes der heldigvis også andre hædrer, der giver et indblik i, hvor de bedste restauranter på Fyn kan findes. Og en af dem er opgørelsen over gæsternes anmeldelser.

I februar måned har vi modtaget næsten 20.000 restaurantanmeldelser fra gæsterne, og de har vurderet Restaurant Lieffroy i Nyborg som den bedste fynske restaurant (se hele listen nedenfor).

Gode oplevelser hos Lieffroy

Nogle af gæsterne skriver bl.a. om Lieffroy:

“Mega hyggeligt, og rigtig dejligt med så afslappet atmosfære og betjening. Vi ventede spændt på hver eneste ret, og alle forventninger blev indfriet. Virkelige professional personale.” – Jessie

“FANTASTISK madoplevelse. SUPER vinmenu. Virkelig SKØN aften. Det var første, men absolut ikke sidste gang :-)” – Lene

“Vi havde en fantastisk dejlig aften. Det var sådan en skøn oplevelse og hvor et I dygtige alle sammen både kokke og tjenere. Tusind tak for en uforglemmelig aften.” – Mia

Top 5 restauranter på Fyn

  1. Lieffroy, Nyborg 
  2. Kok & Vin, Odense C 
  3. Restaurant Nordatlanten, Odense C 
  4. Steensgaard Spiseri, Millinge
  5. Bar Snik Snak, Odense C

Om opgørelsen

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restauranten, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for februar 2016 er baseret på i alt 18.561 gæsteanmeldelser.

You may also like...