De 5 jyske favoritrestauranter lige nu
I august måned har næsten 13.000 gæster bedømt deres restaurantbesøg via DinnerBooking – her får du de jyske favoritter i august.
I Jylland er Aarhus fyrtårnet for udvikling på den gastronomiske scene, og her dukker lige nu mange nye og spændende restauranter og madmarkeder op. Men faktisk er det ikke kun her, restauranter formår at brillere og imponere gæsterne.
I forrige måned var næsten 13.000 gæster ved tasterne for at vurdere deres restaurantbesøg via DinnerBooking, og mens førstepladsen er indtaget af den populære Frøken Koch i Aarhus, er også andre jyske byer velrepræsenterede.
På andenpladsen finder man eksempelvis restaurant Bind i Kruså, og på femtepladsen ligger Memu i Vejle, der også for nyligt har scoret 5 stjerner i Børsen.
Top 5 i Jylland i August
- Frøken Koch, Aarhus C
- Restaurant Bind, Kruså
- Restaurant Pizzeria Marco Polo, Herning, Herning
- Kähler Villa Dining, Risskov
- MeMu, Vejle
Top 5 i Østjylland i august
- Frøken Koch, Aarhus C
- Kähler Villa Dining, Risskov
- Nordisk Spisehus, Aarhus C
- Hærværk, Aarhus C
- MASH Århus, Aarhus C
Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene.
Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for august 2016 er baseret på 12.573 danske gæsteanmeldelser.